Svar: Døgnrytme og mad - 6 mdr.
Kære BR
Det lyder som om at I er kommet godt igang med skemaden og det går stille og roligt den rigtige vej :o)
Det vil umiddelbart være fint med 3 måltider skemad nu, men hvis du skønner at det er bedre at vente til han bliver 7 måneder, så er det også okay. Jeg tænker dog, at han fortsat godt kan vågne med sin flaske om morgenen og få lov til at vågne stille og roligt op med den og så få grød inden han skal sove formiddagslur - det vil måske også gøre at han ikke er helt så sulten, når han vågner igen og derfor netop så kan starte med grøntsagsmosen og efterfølgende få flaske og sove ny lur.
Mit forslag til en dag ud fra de tider du har skitseret ser derfor således ud:
Tidlig morgen 6.30/7: Flaske og vågner stille og roligt, får måske 100-150ml mme - behøver ikke drikke en meget stor mængde netop for også at give plads til grøden.
Morgen 8.30: Tilbydes lidt grød, gerne de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Puttes til lur mellem 9-10 som nu
Frokost 11.30/12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød og fisk i mosen, vand af kop. Tilbydes også lidt agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle lidt på.
Flaske og puttes til middagslur 13.30 - 14.30 som nu
Eftermiddag 16: Flaske og tilbydes evt. lidt frugtmos og/eller lidt frisk frugt i hånden at sidde med og gumle på.
Aften 18/18.30: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kogt kød og fisk, han kan få lidt sovs af jeres mad og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad. Kan igen tilbydes lidt brødskorper, agurk eller lignende at sidde med i ...
... hånden, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til natten ca kl. 20 som nu
Sen aften eller tidlig nat: Flaske, når han har behov.
Man kan nogle gange med held give barnet en flaske mere eller mindre i søvn inden midnat og så være heldig at barnet derefter sover igennem til næste morgen tidlig. For andre fungerer det bedre at lade barnet vågne af sig selv og det er helt okay - I skal gøre, som I synes det er bedst for jer.
Det er korrekt at det kan være svært at holde ham tør til næste morgen tidlig, hvis han drikker næsten 500ml mælk i løbet af natten, så kan en skiftning være nødvendig ... I må dog lade det komme an på en prøve, han kan måske godt holde sig til næste morgen kl. 06, hvor han så skiftes inden han får sin morgenflaske .... Der er desværre ingen faste regler her :o)
Med hensyn til mad i hånden at gumle på, så er dette rigtig godt for hans mundmotoriske udvikling og han nyder det, som I også beskriver. Men I skal naturligvis have ham under opsyn og sikre jer at han ikke får større stykker bidt af - sålænge han kan synke det er der ingen problemer, men sætter det sig fast i halsen er det naturligvis ikke godt. Derfor anbefales netop også bløde appelsinbåde fremfor f.eks. æblebåde.
Ristede rugbrødsbjælker kan også være gode, men igen skal I holde øje med ham, her kan han også nemt få bidt et stykke af. Når brødskorpen derfor er ved at blive for snasket og opblødt med spyt, så er det en god idé at udskifte den med en ny.
Når man laver modermælkserstatning klar og gemmer den på køl skal vandet man bruger altid koges.
Håber I hermed har fået svar på jeres spørgsmål, rigtig meget held og lykke fortsat og god appetit :o)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.







