Annonce

Annonce

Svar: Tager bleen af, den lille bandit


8. juni 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Ingrids mor

Ja hun er da virkelig en lille bandit :o)

Det lyder faktisk lidt som om at I skulle prøve at tale med hende om at tisse på toilet eller potte. Hun har alderen til at I kan forsøge og det er trods alt langt bedre at tisse der, end "se mor, jeg har tisset på puden".

Jeg er normalt tilhænger af at man beholder bleen på og i stedet indfører faste toilettider. Det er langt bedre at få en succesoplevelse med en tør ble end det er at få et nederlag med våde bukser. Derfor anbefaler jeg en bukseble som kan trækkes op og ned og så tager man barnet i hånden og går på toilettet der, hvor det normalt vil være passende at tisse.

Det vil sige når man står op om morgenen, inden man går i seng om aftenen, inden man skal ud at lege, før og efter middagslur, inden man kører op for at handle osv. Man skal ikke spørge sit barn "skal du tisse?" for så siger de nej og tisser få minutter efter - man tager dem i hånden og siger "Kom, vi går lige ud og tisser" og så gør man det - det gør vi alle sammen, mor tisser også inden vi kører op for at handle ... sådan er det bare.

Kommer der så noget, så er det rigtig fint og gør der ikke så er det også fint - rigtig godt at barnet prøvede. Er bleen tør så kan man rose det, dejligt at man kan få den på igen og er den våd, så er det jo dejligt at man har en anden tør og fin man kan få på.

Man kan naturligvis diskutere hvorvidt det lige nu er passende at træne renlighed, når hun også skal være storesøster osv. men jeg synes faktisk det skal komme an på en prøve. Og så må I jo se hvad tiden bringer. I løbet af sommeren vil hun jo fint kunne rende rundt i haven i et par bikinitrusser eller lignende og ...


Annonce

... således prøve at være lidt uden ble - det vil hun sikkert nyde :o)

Til sidst vil jeg lige sige at det med hendes stammen hører alderen til, man taler faktisk om 3-års-stammen og det kan godt gå over igen. Det handler ofte om at barnet har så meget det vil fortælle, at de snupler lidt over ordene for at nå at sige det hele ... Tag det roligt, giv jer tid, sig ikke ordende for hende, men være helt afslappede omkring det og vis hende at der er tid nok til at høre hvad hun siger.

Prøv også at vise interesse for det, hun fortæller jer, fremfor måden hun fortæller det på, læg ikke mærke til at hun stammer og lad være med at rette hende - hun har svært ved at tale, hvis hun bliver afbrudt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Lad være med at give råd som "tag det roligt" eller "prøv lige igen", prøv i stedet at anerkende at du hører det er svært "Jeg kan godt høre, at det er svært for dig at snakke lige nu, jeg hører hvad du siger". Og så lad være med at stille alt for mange spørgsmål. Tit bliver børn i denne alder jo mødt med "hvad har du lavet i dag?", "Hvem har du leget med?", "Hvad skulle I lave ude i skoven?". Det er meget svært at blive afklaret et svar, det er sjovere og lettere at fortælle, hvis man kan fortælle det man har lyst til.

Og så kig på hende, når hun taler til dig. Nogle kigger væk, hvis barnet stammer, fordi man synes det er lidt synd for barnet, men hun har brug for at se at I taler sammen og det vil hjælpe hende til bedre at få fortalt det hun vil sige, hvis hun er sikker på at du ser og hører hende.

Rigtig meget held og lykke med det hele, håber at lidt renlighedstræning og anden fokus på det med bleen vil give lidt ændring hos jer ...

Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce