Svar: Pyldrer når mor er til stede

---

Kære Rikke

Det er helt naturligt at Clara i en alder af 20 måneder, har rigtig meget brug for at lege meget og være meget sammen med dig. Det handler om at hun stadig spejler sig i dig, gerne vil gøre det hun ser du gør og at hun netop lærer af dette. Samtidig vil hun gerne dele sine oplevelser, sine færdigheder osv. med dig, hun har derfor brug for at du ser hende, ser hvordan hun forsøger at sætte to klodser sammen, sparker til en bold osv. fordi det motiverer hende til at forsøge igen og blive bedre, hun fyldes med glæde, når noget lykkes og det betyder rigtig meget for hende, at I ser det og deler glæden med hende :o)

Der er således intet unormalt i at jeres datter søger jer forældre og især mor, når I har været adskilt, og at hun bliver lidt mere morsyg og i det hele taget søgende mod din deltagelse i sine gøremål.

Hun skal naturligvis også kunne lege lidt selv. Det kan være en god idé at have legetøj i store kasser, så hun får en kasse af gangen og ikke bliver overrumlet fordi det er for meget. Og så er det ofte nødvendigt at du stadig guider hende, sætter hende igang og også deltager i hendes leg. Hun skal derudover have legetøj som passer til hendes alder og udvikling - store klodser, togbaner, dukkestel, biler og garage, hoppemadras eller måske en lille trampolin, som hun kan hoppe på imens du holder hende i hænderne, en scooter, en gynge, sandkasse, vandbane, vandkande, puslespil, billedlotteri, fingermaling, bøger, musik, sange osv.

Det er altså en balance imellem at finde lege, hvor hun kan underholde sig selv og samtidig også være deltagende og dele hendes oplevelser og lege med hende.

Det er fint at bedsteforældrene passer hende og oplever at hun er god til at lege, når de har hende. Det er også rigtig godt at de tager hende med, når de går i haven osv. Det er dejligt for jeres datter at rende rundt med en lille vandkande og en skovl og opleve at hun er med i haven. Det samme vil hun naturligt også kunne gøre hjemme hos jer - det er jo ikke sådan at hun pylrer hele dagen, når I er hjemme, som jeg læser dit brev. Hun pylrer hovedsageligt når I har været væk fra hinanden og du så kommer hjem igen og det er en måde at vise dig, at hun der, har lidt ekstra brug for dig. Lidt ekstra brug for din opmærksomhed, din nærhed. Hun har brug for at blive taget lidt på skødet, vugget og nusset med - hun har brug for at blive tanket lidt op - få fyldt sit 'mor-depot' og herefter er hun jo klar til at lege lidt igen ...

I skal medinddrage hende i jeres dagligdagsprojekter, så hun er med til at dække bord, lave mad, hænge tøj op, vaske bil, tørre støv af osv. på det niveau hun nu kan klare det. Leg handler ikke kun om at lege med dukkestel, ...

---

---

... men også om at være sammen og opleve sammen og det kan ligeså vel være at deltage i de praktiske gøremål sammen. At tage på tur med en madpakke, fodre ænder, tage i svømmehallen osv. er super godt - dejligt at du prioritere at gøre sådanne ting en gang om ugen :o)

At I forældre er forskellige behøver ikke være et problem, men kan fint være en styrke. Hvor mor er den der nusser, beroliger og beskytter lidt mere, så er far den der leger lidt voldsommere, tumler mere og måske stille lidt flere krav og det er okay. I er ikke ens og I behøver ikke være ens. Det I skal være enige om er ligesom de overordnede rammer, som faste regler om at man sidder ved bordet når man spiser osv.

I forhold til situationen hvor Clara bliver frustreret fordi hun får et nej, her må I opveje lidt frem og tilbage. Nogle gange er det fint at lade hende græde lidt, få frustrationen ud og ikke fare hen til hende med det samme. Andre gange er det bedre at tage hende på skødet og trøste - det er meget situationsbestemt. Generelt gælder at det er en god idé at sætte ord på hendes følelser "nååå, du bliver bare så ked af det lige nu...." så hun hører at I forstår det - det er vigtigt ikke at sige f.eks. "hold op med at være så hysterisk" eller lignende.

Så at lytte og sætte ord på er godt, at aflede en gang imellem, hvis man har held til det er også godt. Og så er det også rigtig vigtigt, at du kan rumme hendes frustration og det er måske det, du skal øve dig lidt på ...

---

---

Det hører med til livets læring at blive frustreret og hun skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som hun gerne vil det. Det betyder at du skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Igen kan du med dine ord, vise at du forstår det og forstår hvordan hun har det. Og det er meget vigtigt at hun føler sig forstået og igen at du lytter.

Når hun er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hendes krop kører i højeste gear, men hvis hun fornemmer at I forstår hende, gerne vil hende og søger at hjælpe osv. så falder hun til ro, adrenalinen drosler ned.

Det er ikke det samme som at hun skal have sin vilje, for hun skal jo opdrages og en del af opdragelsen er også at lære at tingene ikke altid kan blive som hun gerne vil. Jeg ved godt at det kan være en svær balance at finde - hvornår man skal trøste, guide, berolige og skubbe lidt i den rigtige retning og nogle gange prøve at sige 'pyt med det, op igen' og man skal øve sig meget. Det er svært for alle forældre :o)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---