Annonce

Annonce

Svar: Igen lyst til mad


4. juni 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Min umiddelbare tanke er at din dreng er ved at være lidt træt af skemad og skal til at have mere mad med bid i. Det er fint at starte og slutte dagen med grød, det er fint at supplere med lidt grøntsagsmos til frokost og til aften, men han skal også have mad i stykker. Han skal igang med rugbrødshapsere, kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle osv. Han skal have meget mere familiemad, mere og mere af den mad I andre spiser.

Når børn i din drengs alder begynder at lukke munden sammen, dreje hovedet og skubbe skeen væk, så handler det ofte om at de også gerne vil spise selv. Han er så stor nu, at han ikke altid gider mades og det viser han dig ved at afvise skeen. Derfor er det vigtigt at han får mad i stykker, som han selv kan spise og du må hjælpe med at få de små brødhapsere osv. ved at give ham dem med fingrene. Put dem ind i siden af munden, så han starter med at tygge sammen omkring dem - det er lettere end hvis de kommer forrest ind i munden.

- og lad ham så også prøve at spise det selv, enten med fingrene eller med en gaffel, hvor du støtter og guider undervejs :o)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tun, rognguf osv. Ved siden af rester fra aftensmaden, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Og så suppleres han med lidt grøntsagsmos med en ske - 5 skefulde har også ret :o) Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, en lille portion tykmælk med revne æbler eller frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han kan få det hele - frikadeller, lasagne, spaghetti med kødsovs, boller i karry, laks, stuvet spinat, fiskefrikadeller, fiskefilet, ...


Annonce

... farsbrød osv. Det vil være godt at du moser nogle af grøntsagerne eller giver f.eks. ris og sovs sammen og ved siden af skal han så have mad i stykker, mad i små bidder. Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød, hvis han vil og hvis han ikke har spist særlig meget til aften. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du har naturligvis ret i at tænderne godt kan være på vej og at det også spiller ind, men umiddelbart handler det nok om alder, udvikling og selvstændighedstrang - spirende egen vilje og det er rigtig vigtigt at du tager det stille og roligt. Du har jo ret i, at han meget hurtigt mærker at det gør noget ved dig, hvis han ikke spiser.

Jeres dreng er ved at være så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer og det kan jo være dejligt nok... Det at børn lukker munden for skeen, drejer hovedet, skubber tallerkenen væk, sætter automatisk gang en masse igang hos forældre - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver så frustreret, når han ikke vil...

I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På lige netop det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han.

Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres dreng godt ved, at han ved at lukke munden kan få en reaktion fra jer, at lige netop den handling gør noget ved dig, så ro på, han mangler ikke noget, han trives, udvikler sig, er glad og tilfreds. Hold fokus på de små hyppige måltider og at lidt også har ret.

Fortsat held og lykke:o) Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce