Annonce

Annonce

Svar: Mere grød?


3. juni 2009

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lone

Når man er godt igang med skemaden som hos jer, så vil det normalt være passende at øge antallet af måltider til 3 portioner skemad omkring 6 måneders alderen. Det er her fortsat en god idé at holde mængden af skemad nede og fortsat supplere med flaske/amning i løbet af dagen - netop for at barnet begynder at kunne sove igennem om natten, altså ikke længere behøver indhente væsketilskud midt nat.

Det lyder som om at din dreng fortsat spiser rigtig store mængder af flasken, ca 200ml hver gang og han får flaske 3 gange dagligt + ammes derudover ca 2 gange dagligt. Altså ca 5 x mælk dagligt. Det lyder helt okay, det du skal være opmærksom på er ikke at nedtrappe for hurtigt, selvom han begynder at få mere skemad, så skal han altså fortsat have sin mælk og først omkring 7 måneders alderen vil det være relevant med 4 flasker/amninger dagligt. I 8-9 måneders alderen vil han fortsat have behov for 3 flasker og de vil her ofte ligge aften, sen aften og tidlig morgen.

Hvorvidt din dreng vil kunne blive ved med at sove uden at få flaske sen aften må tiden vise, hvis han kan er det dejligt - men det er mere end man kan forvente ... bare så du er klar over det :o) Men hvis han kan, så vil det i 8-9 måneders alderen være relevant at du f.eks. giver flaske eller ammer tidlig morgen, inden middagslur og inden putning om aftenen.

Men lige nu er situationen lidt en anden og mæl 5 x dagligt lyder rimeligt. Omkring 6 måneders alderen kan man begynde at variere indtaget af skemad mere, du kan her begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Grunden til at man anbefaler at gå stille frem med dette er på grund af indholdet af gluten.

Du kan også omkring 6 måneders alderen og frem begynde med langt flere grøntsager og mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Mad der smager af noget og som ser indbydende ud. Du kan lave mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det fra 6 måneders alderen men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

I 6-7 måneders alderen begyndes også med kogt kød ...


Annonce

... eller fisk i mosen og det er her en god idé at starte med de lyse kød og fisketyper, men stille og roligt varierer du efter jeres indtag og får I f.eks. frikadeller, så kan indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) fint moses ned i grøntsagsmosen.

I 6 måneders alderen skal han også til at have lidt mad i hånden at gumle på, det kan være blødere stykke frugt, ristede rugbrødsbjælker osv. Det vil være godt for ham mundmotorisk og vil stimulere hans lyst til at spise skemad.

Når du øger ham til 3 måltider skemad, så vil dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes (eller flaske) og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos eller grød, vand af kop.

Flaske eller amning og puttes til middagslur ca kl. 13. Jeg kan se at du ikke plejer at tilbyde mælk her - de fleste børn har behov, men har han ikke det er det fint. Det kan dog som sagt være bedre at give lidt mindre skemad og følge efter med mælk ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Flaske eller amning. Det er en god idé at give ham mælk om eftermiddagen

Sover sin 3 lur som er en powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: De fleste børn har behov for amning eller flaske her - de kan ikke undvære væske til næste morgen tidlig. Hvis Mads kan er det dejligt, men du kan ikke regne med at det fortsætter. Netop fordi han begynder at spise mere og mere rigtig mad i løbet af dagen, så vil han naturligt have behov for at indhente væskebehovet i ydertiderne.

Det vil være rigtig fint at sætte ham i den høje stol, når han skal spise. De fleste børn vil i 6 måneders alderen fint kunne sidde i høj stol kortvarigt - altså imens de får mad. Nogle kan dog lidt før. Han skal ikke sidde pakket med noget omkring sig for at holde sig siddende - han bør kunne sidde uden anden støtte end den pude der hører til stolen.

Kan han ikke det, så lyder det som om at han mangler lidt styrke i ryggen og så er det vigtigt at han dagligt og mange gange hver dag lægges på maven. Det er i maveliggende stilling at han får styrke til at kunne sidde. Det lyder dog som om at han er stærk nok eller vil være det i løbet af et par uger, når han sidder fint på skødet hos jer ... :o)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre frem, fortsat held og lykke, rigtig god fars dag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce