Annonce

Annonce

Svar: Skemad og amning - hvor meget?


3. juni 2009

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Familien Bøgh

Tak for jeres brev, det lyder som om at I har en rigtig stor og dejlig pige med en rigtig god appetit. Det er en meget fin plan for dagen I har sendt og hun lyder til at spise god og også få sit behov for mælk fint dækket.

Normalt anbefaler jeg, at man holder lidt igen med mængden af skemad, også selvom barnet tydeligt kan spise en meget stor mængde - dette for at sikre at barnet netop har plads til mælk i maven efterfølgende. Det er således bedre at give 1 dl. 3 gange dagligt og barnet så efterfølgende drikker mælk end at give barnet 1½ dl 2 gange dagligt og barnet så afviser brystet.

Men hos jer lyder det ikke til at være et problem. Jeres datter spiser op mod 2 dl. grød og tager trods dette stadig mod brystet og hun ammes 6 gange dagligt + 1 flaske, på trods af at hun spiser store portioner skemad. Altså hun lyder til at være en sulten pige og det lyder som om at hun har en god evne til at regulere sit behov.

I skal naturligvis holde øje med at hun bliver ved med at indtage mælk nok - især om dagen - da hun ellers naturligt vil søge brystet mere om natten. De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen kunne springe amningen kl. 03 over, men det kræver naturligvis at de har fået mælk nok i dagtimerne.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 8: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: Ammes

Sover 3 lur, som ofte er en powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20 som nu

Sen aften 23.30: Ammes og begynder herefter at kunne sove til næste morgen tidlig uden at få mælk

Når hun bliver 6 måneder vil I kunne ...


Annonce

... give hende små mellemmåltider i form af frugt, mad i hånden osv. ligesom hun også vil kunne begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen. Men det kan vi tage til den tid :o)

Amningerne vil normalt nedsættes omkring 7 måneders alderen og det er her ofte amningen før formiddagslur der forsvinder først. Stille og roligt erstattes amningen om eftermiddagen så af et grød måltid og noget frugt og i 8-9 måneders alderen vil hun normalt være fint dækket ind med 3 amninger (eller flasker) dagligt. De ligger ofte tidlig morgen, aften og sen aften.

Mælken bibeholdes i grød og mos lige så længe hun skal have det. Det er vigtigt for at tilføre maden energi nok, ud over mælk skal du også tilsætte fedtstof - med mindre du laver maden på 100 modermælkserstatning. Mælken er derudover med til at gøre grød og mos lidt mere lind i konsistensen og da din datter tåler mælken fint, så bør hun altså fortsætte med mælk i grød og mos.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Den færdiglavede børnemad er energiberiget på en anden måde og er derudover også mulig at give børn med mælkeallergi (undtaget her er dog de fleste grødprodukter) - men du kan sagtens give din datter færdiglavet børnemad, når I er på tur. Det er rigtig fint og kan faktisk nogle gange tilføre barnet andre vitaminer, mineraler osv. end barnet ellers ville få - simpelthen fordi der laves andre retter og bruges andre grøntsager end du måske selv lige ville vælge derhjemme.

Husk bare at maden fra glas stadig skal serveres af en tallerken og spises med en ske. Jeg har faktisk mødt forældre som sagde "Jeg kan sagtens få hende til at spise min egen mos, hvis jeg putter den ned i et glas ...". Det er selvfølgelig et skråplan :o) Børn skal forbinde det at spise med at få mad af en tallerken ... - også når man er på tur :o)

Håber ovenstående hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke og ha en rigtig dejlig fars dag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce