Svar: Et års adskillelse fra far, flytning og indkøring i vuggestue på fremmedsprog

---

Kære Emilie

Der sker ganske rigtigt mange ting i jeres liv, men som du skriver, så er det vilkårene og det vigtigste er trods alt at der er gennemgående ting og personer (her især mor), fordi det giver tryghed og ro. Børn spejler sig jo i os og hvis Sofia oplever at du er glad, hvis hun oplever ro og harmoni omkring sig - ja så bliver hun naturligt også mere rolig. Hvis hun derimod oplever uro, stress, stor forvirring, manglende stabilitet osv. - ja så vil det naturligt påvirke hende i den retning og være uhensigtsmæssigt for hende.

Det betyder altså meget, hvordan du tackler det hele, det betyder rigtig meget hvordan du har det med situationen. Jo mere overskud du kan præstere, jo bedre er det for Sofia.

Som udgangspunkt mener jeg naturligvis, at det er bedst hvis man som familie kan bo sammen - mor, far og lille Sofia. Hun har brug for at være sammen med begge sine forældre, ligesom I også har brug for at være sammen med hende og ikke mindst være sammen med hinanden.

Men når det er sagt, så er jeres situation jo ikke den eneste, hvor man af forskellige årsager må bo væk fra hinanden i perioder og hvor det især ofte er fædrene, der er længere tid hjemmefra. Det kan som hos jer, være fædre der er udstationeret som soldat, det kan være fædre der arbejder på boreplatforme, er sømænd, langtids-chauffører osv. og børn og familier lever jo med dette.

Derfor er det jo, som du også skriver, et stort plus at man nu kan kommunikere via skype, sende emails, billeder osv. til hinanden, så man kan kommunikere selvom man sidder på hver sin side af jorden. Det er vigtigt at Sofia og du taler om far imens han er væk, at hun ser ham på computeren og på den måde hele tiden mindes om at han er der et eller andet sted.

Far skal rejse, når hun er mellem 1-2 år, det vil sige en alder, hvor hun stadig er meget lille. Hun kan ikke forklares særlig meget, men vil alligevel have behov for at spørge om nogle ting. Derfor vil hun måske nogle gange pege på et billede af far eller bare sige "far?" som udtryk for - hvor er far henne, hvad laver far nu og du skal selvfølgelig svare, tale om far, fortælle at far er på arbejde osv. så far ikke er fuldstændig forsvundet.

Når I ses, så skal I, og måske især far skal, være foreberedt på at gensynsglæden ikke nødvendigvis vil være lige - Sofia vil naturligt godt kunne virke afvisende overfor far og hun vil måske foretrække at mor putter, mor skifter ble osv. fordi det er mor som plejer at gøre disse ting. I skal være forberedt på at far skal være den, som virker imødekommende og naturligt tager initiativ til at de to skal være sammen, at de knuser, tumler, leger osv. som de begge har brug for og han må ikke bære nag eller taget det dybt personligt, når han mærker at Sofia lægger afstand ... det er en naturlig reaktion fordi hun ikke er ældre og fordi de ikke ses i hverdagen.

I skal være forberedt på at Sofia måske også vil føle jalousi, når hun ser I to kysse og kæle - det kan være svært for hende pludselig at skulle dele mor med en anden, det kan være svært at finde sin rolle i at være en familie på 3, når man nu plejer at være 2 ... Det kræver stor omsorg for hinanden at leve som I vil gøre og I skal virkelig passe på hinanden alle tre.

Sofia skal nok overleve, det skal I voksne også, faktisk bliver det måske sværest for far - det er jo ham ...

---

---

... der går glip af alle de ting der sker med Sofia i det år. Det er ham der mangler i de daglige beslutninger, det er ham, der ikke er en del af hverdagen - og det kan mærkes og vil naturligt sætte nogle spor. I skal være forberedt på at det er en tid, som vil være svær for jer alle og det vil være rigtig godt, hvis du kan mødes med andre mødre i samme situation, så du kan dele dine tanker, oplevelser osv. med andre og ikke står alene med alt. Især fordi I jo så samtidig skal finde jer til rette i Tyskland, skal til at skabe en ny dagligdag, finde et nyt netværk osv.

Det vigtigste er som sagt at du hele vejen igennem er den gennemgående tilknytningsperson for Sofia. Børn har forskellige personer de knytter sig til og det er vigtigt at de har denne tilknytning for at kunne udvikle sig i sund og god retning.

Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.

Du er primær for din datter - det kan også godt være at far er det på nuværende tidspunkt - det er han højst sandsynligt, men du vil være der hele tiden og det er meget vigtigt. Netop det at du som primær er der hele vejen igennem flytning, adskillelse fra far osv. er af stor betydning for hvordan Sofia har det og tackler det hele.

---

---

Hvordan hun vil tage det at starte i tysk institution og skulle forholde sig til et helt nyt sprog - det må tiden vise. Hun vil jo ikke være så gammel, så det er begrænset, hvor meget hun bruger sproget - men alligevel, i en alder af 1½ år vil hendes ordforråd alligevel være ret stort og det vil måske hjælpe hende, hvis de ikke kun taler tysk, men også taler lidt engelsk til hende en gang imellem ...

Børn skelner ofte ikke mellem sprogende men blander i begyndelsen ordene sammen, så hendes sætninger kan godt komme til at bestå af både danske, engelske og tyske ord - taler man alle 3 sprog, så vil man naturligt forstå hende fint, men taler man ikke disse sprog, så vil det være svært at forstå, hvad hun siger og naturligt være frustrerende for hende.

Det kunne måske være en idé at I kontaktede en talepædagog og hørte, hvordan I bedst forholder jer, når I flytter til Tyskland og hun pludselig fra den ene dag til den anden skal forholde sig til et tredie fremmedsprog.

Du har ret i at I ikke kan ændre på situationen, valget er taget og tingene er som de er. Det bedste I kan gøre er at være der for hende, gøre hende så tryg som muligt og give hende ro og også mulighed for at reagere, når og hvis hun gør det. Det er kun tiden der viser, hvordan hun vil tackle det hele, jeg er dog ikke i tvivl om at det nok skal gå.

Jeg vil lade din opfordring gå videre - hvis andre i lignende situation vil dele ud af deres erfaring skal jeg sende det videre til dig :o)

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele - glæder mig til føljetonen :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---