Svar: Udenfor i solen, epilepsi og søvn
Kære Thora
Ud over brug af solcreme og solhat, så skal din datter generelt være klædt på efter vejret. Er det lidt overskyet og blæsende og vådt som i dag, så har hun naturligt brug for lidt mere tøj og også vindtæt trøje eller lille jakke når hun er ude. Er det solskin og rigtig dejligt vejr som i pinsen, så skal hun have mindre tøj på, men skal fortsat skærmes for solen.
Det er generelt en god idé med bomuldstøj, når det er varmt og det er en god idé at give hende langærmede og luftige bluser og lange bukser, netop for at skygge for solens stråler på arme og ben - eller i hvert fald bluser der går til albuerne og bukser der gå til knæene. Hun bør smøres med solcreme under tøjet og på de bare steder som håndrygge og ansigt.
Er det meget varmt og du skønner at korte ærmer og bare ben i shorts er passende, så bør hun naturligvis mest opholde sig i skyggen. Skygge laves med parasoller, solsejl, ved at være under et stort træ osv.
Skal hun bade, tager I til stranden, har I et badebassin hjemme eller lignende, så bør man igen forsøge at sørge for skygge og derudover kan det anbefales at købe tøj med solfaktor. Specielt soltøj fås både over internettet og også i flere børnetøjsforretninger og det virker.
Og så bør middagssolen undgås - gerne væk fra solen mellem 12-15, det er vigtigt og det passer jo heldigvis med at hun ofte sover middagslur her :o) Små børn er særligt sårbare over for solen og solskoldninger i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. Derfor skal hun smøres godt ind i solcreme, holdes i skyggen og have skyggefuldt tøj på.
En ...
... solhat er også et must, og den skal give skygge til ansigtet, over ørerne og i nakken. Og husk at selvom man bruger hat og tøj og opholder sig mest i skyggen under en parasol, så skal der også solcreme på.
Med hensyn til søvn og søvnbehov, så vil de fleste børn mellem 12-18 måneder kunne nøjes med en lur dagligt og derfor lyder det helt aldersmæssigt korrekt at din datter nu sover en lidt længere middagslur og ikke har brug for at sove to gange om dagen.
Du skriver at din datter har epilepsi og jeg vil her lige nævne at du skal være opmærksom på det der hedder 'fotosensitiv epilepsi'. Ca 3 % med epilepsi har dette problem og det ses ofte hos børn og unge. Det handler om at barnet får fremprovokeret et anfald af skarpt og blikende lys og man ser det f.eks. når man er ved stranden og solen skinner i vandoverfladen. Det frembringer et blinkende lys som altså kan fremprovokere et anfald. Man kan afhjælpe det ved at bruge solbriller og ved at give din datter en hat på som skygger lidt for udsynet og så kan det være godt at bede hende om at lægge sig og lukke øjnene en gang imellem. Når øjnene lukkes så nedsættes lyspåvirkningen og dermed nedsættes påvirkningen af hjernen der udløser anfaldet.
Jeg skriver naturligvis ikke dette for at gøre dig unødigt nervøs, men kun for at sige at du netop i forbindelse med sol, strand, sand og vand måske skal være lidt ekstra opmærksom :o)
I forhold til søvnen, ser jeg ikke problemer. Det lyder som om at din datter fint regulerer sit behov selv og sover rigtig godt, den ene gang om dagen. Det er hendes behov.
Fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








