Svar: Vil ikke have havregrød
Hej med dig
Det er en dejlig pige du beskriver, hun lyder til at trives rigtig godt på alle måde, hun udvikler sig, har masser af smil og lyst til at mærke og udforske verden, hun sover godt, hun spiser også godt - at hun bliver træt i løbet af et måltid og skal nødes lidt ekstra - det er helt normalt for hendes alder.
Hun tager jo godt på og har det godt, selvom hendes indtag er som det har været længe, så optager hun næringen rigtig godt, hendes energibehov bliver dækket osv. Så alt i alt en pige der stortrives, det lyder ikke som om at du behøver bekymre dig så meget for hendes indtag om morgenen :o)
Det er fint at starte dagen med lidt skemad, især grød, som lægger en god bund - hun sover jo efterfølgende også rigtig meget, så hun lyder til at trives med lidt grød, yoghurt og så sin flaske ...
Men derudover kan og må du også gerne give hende små stykker brød. Det kan være nogle hjemmebagte boller som mellemmåltid, men det kan også være rugbrødshapsere til frokost ved siden af hendes grøntsagsmos.
Gode boller til børn kan f.eks. være havregrynsboller:
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Server bollerne med lidt smør, evt. lidt frugtmos på og prøv også at give hende lidt ost i stænger, som hun kan prøve at gnave lidt af.
Når du vælger brød til din datter, så bør ...
... du vælger fiberholdigt brød uden hele kerner. Hun kan ikke tygge kernerne og får derfor ikke næringen fra dem og får hun får mange, får hun løs afføring. Men kostfibre har hun godt af og derfor skal du vælge brød med et højt indhold af kostfibre men uden hele kerner. Schulstad Levebrød laver blandt andet dette, så det kunne være en mulighed. Du kan købe forskellige former for blødt rugbrød, som kan bruges.
Som pålæg kan du bruge smør, smøreost, leverpostej, sildepostej, tun, makrel, rognguf og lignende. Du kan også bruge grøntsagsmos, det er helt fint at smøre dette på brødet, det kunne f.eks. være avokadomos eller hjemmelavet humus.
Det er helt fint at du giver hende fin mos ved siden af mad i stykker, hun har måske lettere ved at lære at det der kommer med ske skal synkes og det som du giver hende med fingrene eller på en gaffel skal tygges - det er fint, at gøre sådan.
Mad i stykker, mad med mere bid i kommer således ud over grød og mos, det vil sige, at når hun begynder at blive træt og har spist en del af sin grøntsagsmos, så kan I evt. forsøge at lokke lidt mere i hende, ved at give hende små brødhapsere eller kogte grøntsager, kartoffelbåde eller lignende, som hun selv kan sidde med eller som I giver hende i munden og hun så 'tygger sig igennem' :o)
Når du giver hende brødhapserne så start med at give hende dem med fingrene og prøv at lægge dem ind i siden af munden imellem hendes gummer, så hun med det samme tygger sammen om dem. Det er svært at finde ud af at tygge, hvis maden kommer direkte og lige ind i munden - det er lettere, hvis den starter med at komme ind i siden :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og god appetit :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







