Brev:
Morsyg dreng og sprogudvikling

Hej Helen.
Så har jeg lige endnu et par spørgsmål. William er nu 1½ år, og stadig en glad dreng, men kan også nu mærke hans selvstændighed, temperament og hidsighed. Han bliver meget hidsig når han ikke får det som han vil. Han er også begyndt på at han ikke vil have hvis andre mennesker snakker/pjatter med ham. Så begynder han at pylre og vil kun være hos mig og, nogle gange, ved hans far.
William er bare blevet enormt morsyg her på det sidste. Når både min kæreste og jeg er hjemme, så pylrer han og vil kun være hos mig, enten ved at jeg leger med ham eller hvor han skal være på armen. Det er utrolig krævende og det er også begyndt at være træls for min kæreste, for han må overhovedet ikke tage ham op eller noget når jeg er i nærheden. Det er kun mor der duer. Han er også begyndt at blive jaloux. Hvis min kæreste og jeg sidder og holder uden om hinanden eller holder i hånden, så kommer william og flytter min kærestes hånd eller begynder at skubbe ham væk. Det er ligesom om at det kun er William der må have min opmærksomhed. Det skal siges at det startede efter en weekend hvor han både havde været passet hos farmor farfar og hvor vi også var til barnedåb, så der skete meget i den weekend.
I Hverdagen sker der meget. William er i dagpleje, hvilket han er glad for, men når jeg har hentet ham omkring kl 15 er der så mange ting vi skal nå, så der er ikke særlig meget tid til hygge og leg med William. Derfor er jeg begyndt at droppe nogle af alle de ting og så bruge mere tid på at lege med ham og bare være derhjemme, istedet for at skulle en helt masse. Jeg ...
... tænker nemlig at det muligvis kan være grunden til at han er så morsyg, fordi vi ikke har haft så meget kvalitetstid her på det sidste. Tror du det er en fase og er der noget vi kan gøre anderledes?
Jeg har også et spørgsmål ang. Williams sprog. William har altid døjet med lidt væske i ørene og meget ørevoks. For ca. en måned siden var vi ved ørelæge hvor han kunne konstatere at der stadig var lidt væske på ørene, men han kunne også trække en stor prop af ørevoks ud af hans øre (ca ½ cm lang). Det må være en der har siddet der i lang tid, da vi i noget tid har haft mistanke om at han ikke kunne høre så godt. Hvis vi stod bag ved ham og snakkede med ham, reagerede han overhovedet ikke, men hvis han kunne se os, reagerede han selvfølgelig.
Vi kunne mærke stor forskel den dag han havde fået proppen ud, og vi føler han hører meget bedre. Vi skal til tjek ved ørelægen om ca 3 uger. Jeg er dog blevet lidt nervøs over om det har haft en effekt på hans sprogudvikling. William snakker meget, men det er ikke forståeligt og han er ikke begyndt at sætte ord sammen endnu (pånær "hva det"). Han kan sige ord som: far, tak, hej hej, mor, dyt dyt, hov osv. Vi øver meget med ham, fortæller ham hvad de forskellige ting hedder osv., men synes ikke der sker så meget.
Er det bare mig der er utålmodig? Er det normalt i hans alder, eller tror du hans øreproblemer har haft indflydelse på hans sprogudvikling? Ved godt at ikke alle børn er lige hurtige, men er bare blevet i tvivl om det er normalt.
Ja, igen blev det en lang smøre. Glæder mig til dit svar.
Kærlig hilsen
KJ
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor









