Svar: Grød - hvorfor?
Kære Lone
Grød er vigtigt af flere årsager. For det første laves grød af gryn, korn eller ris. Det har et højt indhold af kostfibre, som er med til at holde maven naturligt igang og tilføre os forskellige vitaminer og mineraler.
Kostfibre får vi også fra frugt og grøntsager, men især kornprodukterne er vigtige og det gælder her grød, men også brød lavet af groft mel. Kostfiber findes i kornets skal og grød eller brød lavet af gryn, flager eller mel som rug, grahamsmel og fuldkornshvedemel og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. I mange grødtyper bruges også hele kerner og korn og man ved grød generelt har sundhedsfremmende effekter. Undersøgelser viser at fuldkornprodukter kan forebygge type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft i tyk- og endetarm.
At give små børn grød er således en god måde at tilføre barnet noget sundt og vigtigt. Det er en måde at få givet det lille barn de vigtige kostfibre og samtidig kan man meget let energiberige en grød ved at tilsætte mælk og fedtstof. Små børn har brug for energiberiget mad, de vokser rigtig meget og gennemgår en stor udvikling og de er ikke i stand til at spise de mængder mad de egentlig har behov for, for at få deres energibehov dækket. De er ikke i stand til at rumme den mængde det egentlig kræver. Ved at give dem bl.a. grød, så sikrer man dem en god næring, sikrer dem energi til den udvikling og vækst de går igennem.
Med den alder din dreng har, er grød fortsat godt til at holde maven igang, men han kan nu også få mad med mere bid i. Han er jo så stor at han kan tygge sin mad og han kan spise meget mere varieret end tidligere. Han har således nu, flere muligheder for at få sit energibehov, sit behov for kostfibre osv. dækket rigtig godt ved at spise varieret og det er også det man anbefaler. Det er fint at give ham grød til morgenmad, det er en god bund at starte dagen på, ligesom grød ofte også bruges som godnatmåltid, men derudover skal han spise mere og mere familiemad, mere og mere mad som I andre spiser.
Han er stadig for lille til at tygge brød med hele kerner. De fleste børn er omkring 1½ år inden de mestrer dette og derfor anbefales det at give dem fiberholdigt ...
... brød uden hele kerner. Men grøden er altså her en måde at give ham kerner på ...
Det du fortæller omkring din dreng, den mad du tilbyder også lyder fint, han lyder til at spise varieret og få mad fra forskellige fødevaregrupper, han lyder umiddelbart ikke til at mangle noget, selvom han ikke spiser store mængder grød.
Hvis du mangler fiberholdigt brød, så kan du også bage selv. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
-----------------------------
At bage fiberholdigt brød kan være et alternativ til de brødtyper du måske ellers har mulighed for at købe, hvor I bor.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.