Brev:

Min mor

Hej Helen

Jeg skriver til dig for at få nogle af de tanker ud som jeg går rundt med. Det drejer sig om min mor.

For ca. 16 år dør min lillesøster i vuggedød og ikke minder så sker det igen ikke lang tid efter, at min lillebror også død i vuggedød. Det var en svær tid at komme igennem for os alle, min mor drak meget, jeg flyttet meget rundt imellem familie ente på kostskole kom hjem igen men det gik ikke. Jeg har så boet hos min moster i nogle år for jeg flytter sammen med min mand, min mor er i mellem tiden holdt op med ar drikke så det er dejligt.

Min mor har i nogle år spurgt om der ikke snart kom nogle børnebørn til, hun har snakket om hvor dejligt det ville være at komme ud og trille med den lille, hun har også købt små gaver til os. Så som baby sko og bamser, bare så vi lige viste at hun gerne ville være mormor. Du kan vel gætte dig til hvor glad hun blev da vi så fortalte at der var en lille på vej, glæden ville ingen ende tage.

For så 3 måneder siden så kom lille Diego til verden, det var meningen at min mor skulle være med til fødslen, men hun kunne ikke klare det, det var også helt ok jeg havde min mand og hans mor ved min side.

De første 3 uger var hun ikke til at slippe af med, jeg syntes at det var dejligt at hun bare var der for os, da det hele var så nyt, også selv om at vi drillet hende med at sige at hun fik karantæne her hjemme, men pludselig er det som om at hun ikke gider os mere.

Da vores søn er flaske dreng ville vi spurt at min mor og papfar om de ikke kunne passe ham en dag i påsken så vi kunne holde en lille påskefrokost, først sagde min mor ja at det ville de da godt, super tænkte vi, så vi lavet planer med nogle venner. 2 dage før virket det lige pludselig som om det var et stort problem at de skulle have ham, de boet på det tidspunkt hjemme hos min moster, min mor sagde at hun ikke kunne få hjælp fra min papfar og moster da de var i gang med at lave have, døren ville hele tiden være åben og det ville støve i bund og ...

... grund kom hun bare med mange undskyldninger for ikke at skulle have ham, så det endte det med at min dejlige svigermor lavet nogle planer om og tog ham i 4 timer hjemme hos hende så vi kunne spise og hygge sammen med vennerne.

Dagen efter snakket jeg med hende, hun sagde at min moster (ikke hende de boet hos) var syg så hun passet hendes søn og det er bare så tit at hun passer hendes 2 børn en pige på 6 år og dreng på ca. 15 måneder, da hun siger at hun dagen efter at hun skulle have passet Diego at hun passer min fætter, bliver jeg så ked af det og skuffet over at hun godt kan passe ham og ikke sit barnebarn, jeg skriver til at hende at jeg er så ked af hun ikke vil passe Diego men godt min fætter, hun bliver sur og ender med at skrive at vi kunne sejle i vores egen sø og vi måtte passe godt på lillemanden, vi blev dog gode venner igen.

Har haft nogle hårde dage, lillemanden har ikke sovet så meget og været meget ked af det, så jeg skrev en sød besked til min mor (hej mormor vil du ikke gerne passe mig i nogle timer så min mor kan slappe lidt af?) hun ringet til mig og sagde at hun havde hoved pine, så selvfølge skulle hun så ikke passe ham, ringet sener til hende bare lige for at høre om hvordan hun havde det, hun lød meget beder, hun sagde at hun var ved at hente min fætter fra dagpleje, der blev jeg bare rigtig ked af det, hun kunne ikke hjælpe mig men godt min moster.

Snakker med hende, hvor hun siger at hun savner lillemanden, jeg siger til hende at hun bare kan komme, der er ingen der holder hende tilbage, hun siger at hun måske vil komme forbi, hvilket gør mig glad, så efter en meget hård nat håbet jeg virkeligt at hun ville komme forbi, men igen igen så nej, desværre er min mormor blevet syg så derfor skulle min mor en og besøge hende på hospitalet.

Nu sidder jeg med føglsen af at jeg bliver valgt fra hver gang og det gør mig så ked af det, skal jeg prøve at snakke med hende om det eller skal jeg lade det ligge?

Hilsen
den fortabte datter.

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Baby og søvn - 8 uger

Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...

Læs hele brevet og Helens svar

7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: