Svar: Mad, søvn og kontakt
Kære mor
Tak for dit brev, det lyder som om at du ammer rigtig meget og som om at du har masser af mælk. Det er super godt, men det er dog vigtigt at du nu begynder at trappe amningen lidt ned netop for at give plads i maven til mere rigtig mad.
Nu hvor din dreng er blevet 6 måneder, så må han få rigtig mange forskellige former for grød, grøntsagsmos, frugtmos osv. og det er også rigtig godt, at du er begyndt at give ham lidt i hånden at sutte på, gumle på. Det er her en god idé at du altid starter med at give ham skemad og så først ammer ham bagefter inden han skal sove - netop for at han kan får lidt rigtig mad i maven først.
Du skal ikke være så bekymret omkring hvad du giver ham, han må få næsten alt og det du skal fokusere på er at han skal have små mængder. Det er altså rigtig fint at give ham bare ½ dl. grød eller mos, dertil vand af kop og så lidt at gnave i. Så er der fortsat også plads til mælken.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Risgrød, eller du kan begynde med lidt havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske kun en lille times tid
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos lavet af kartofler, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager til at starte med og stille og roligt bliver det så grovere grøntsager, meget gerne rodfrugter. Du kan købe mos på glas, hvis det er mere praktisk for jer. Begynder stille og roligt med lidt kogt kød og fisk i mosen. Får også ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor sen en formiddagslur han har taget og hvor lang tid den har varet. Sover måske 1½-2 timer, igen afhænger det af hvor lang formiddagsluren er og hvorvidt han sover powernap eftermiddag i stedet ...
Eftermiddag 16: Ammes, tilbydes lidt frisk blød frugt at sutte på, vand af kop
Powernapper måske 20 minutter, men begynder sandsynligvis også at kunne undvære denne lur.
Aften 18: Grøntsagsmos, igen milde grøntsager til at begynde med og så mere og mere ...
... variation, udgangspunkt i jeres mad, kød, fisk i mosen osv. Tilbydes også her gerne brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer igen efter hvorvidt han har sovet en eftermiddag eller ej. Puttes i sin egen seng.
Sen aften/tidlig nat 23-01: Ammes og sover derefter videre til næste morgen tidlig. Sover i sin egen seng.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for at sove ca 14½ time i døgnet, hvis barnet har en lang nattesøvn på 11½ time, så vil barnet naturligt kun sove 3 timer i løbet af dagen. Sover barnet mindre om natten, så vil barnet naturligt have behov for at sove mere om dagen osv. :o)
Med hensyn til skemaden, så må du som sagt gerne gå hurtigt frem, det er dog en god idé at bibeholde noget han kender, når du introducerer nye ting - altså f.eks. bibeholde risgrøden som han kender nu, når du introducerer grøntsagsmos til frokost og når han så kender grøntsagsmosen så bibeholder du den og introducerer så havregrød om morgenen i stedet.
Med hensyn til at gå fra arm til arm, så lyder det som om at din dreng klarer dette rigtig godt og derfor ikke som om at det er et problem for ham - hverken mens det står på eller når du kommer hjem med ham. Nogle børn reagerer jo med voldsom gråd og meget svært ved at finde ro osv. hvis de er gået meget fra den ene til den anden og været steder de ikke kender, i favn på fremmede mennesker osv. Har man et barn som reagerer forsinket og tydeligt bliver påvirket af det, så skal man selvfølgelig gribe ind og så må du sige til folk at de skal give ham til dig og ikke til andre. Du må også holde fast i at han skal sidde hos dig og ikke sendes fra den ene til den anden.
Men har han det fint med det og synes det er sjovt, virker til at være i hopla osv. så synes jeg du skal tage det roligt og nyde at han har det godt sådan. Har han brug for dig, og bliver det alligevel pludselig for meget, skal du naturligvis så være der for ham.
Helt overordnet så har han bedst af at være hos dem der kender ham godt, man kan ikke hærde børn af at sende dem fra arm til arm :o)
Jeg håber ovenstående plan for dagen og beskrivelse af søvn osv. vil hjælpe videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











