Svar: Hiver bøger ned
Kære Maibrit
Det er helt naturligt at Valdemar hiver bøger ud af reolen og kan gøre det igen og igen - og igen. Det hører med til hans alder og udvikling, det holder op igen på et tidspunkt :o)
Det er især tre ting som er vigtige i forhold til dette:
Det første er at I ikke griner. Det er rigtigt at det ser sjovt ud, de første gange, men når I griner af det så sender I nogle signaler om at det her er sjovt, det vil I gerne have mere af - og så bliver han naturligvis ved. Han forstår jo ikke hvorfor det nogle gange er sjovt og andre gange så må han ikke, han har brug for tydelige signaler.
Det andet er det at lade en handling følge med sit nej. Han husker bedst, hvis der følger en handling med og det er derfor rigtig godt, at I flytter ham væk samtidig med at I siger nej. Det forhindrer ham ikke i at gøre det igen og igen, fordi ...
... lysten til at udforske, lysten til at opleve, se jeres reaktion, se bøgerne falde på gulvet osv. er alligevel så stor at han må gøre det; men stille og roligt vil han begynde at huske det lille nej, som lyder inde i ham.
Først vil han begynde at kigge på jer og I kan se at han ved at han nu gør noget, der kommer en reaktion på, men stille og roligt vil han begynde at kunne lade være. Det tager tid, han kan ikke endnu, men det kommer :o)
Det tredie man må gøre for børn i denne alder er at aflede. Lige netop i forhold til at vælte bøger ud af reolen, så kunne en afledning måske være at vælte legetøj ud af en flyttekasse eller måske sætte sig og læse en bog. I er nogle gange nød til at bryde den situation han er i og få ham i gang med noget andet, som er mere spændende.
Fortsat held og lykke med ham, han lyder til at være en gæv dreng :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!











