Svar: Mælkeallergi - 11 mdr.
Kære Olivias far og mor
Jeg kan godt forstå at I overvejer om mælk kan have en betydning i forhold til Olivias allergisymptomer - det lyder i hvert fald som om at hun reagerer på et eller andet, om det så er mælk eller noget andet, bør vurderes af en læge.
Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Det er ofte børn under 1 år, som udvikler mælkeallergi og da Olivias far havde mælkeallergi som barn, så er det oplagt at tænke på om der kunne være en arvelig sammenhæng her.
Symptomer på mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré. Barnet kan også få høfeber med symptomer fra øjne og næse og kan også have astma eller børneeksem. Især luftvejslidelserne og høfebersymptomer har Olivia jo ...:o(
Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere. Man behandler mælkeallergi med diæt, det vil sige at man udelukker al mælk fra kosten. Bare en lille smule mælk kan være med til, at dit barn fortsat har symptomer. Når barnet ikke længere får mælk, vil symptomerne forsvinde.
Man bør ikke fjerne mælk eller andre fødevarer fra barnets kost uden at have en læge inde over. Derfor vil jeg anbefale jer at kontakte jeres læge og hvis lægen ikke ved nok om allergi, så skal I bede om at få en henvisning til en allergolog - en læge med speciale i allergi.
Til børn med mælkeallergi anbefales det at man bruger Nutramigen eller Profylac - gerne op til barnet er 3 år. Altså de specielle modermælkserstatninger som man køber på apoteket. Ved at give barnet mme, så vil barnet få dækket sit behov for forskellige ...
... vitaminer, mineraler, kalk osv.
Sundhedsstyrelsen fraråder at man bruger alternative mælkeformer som soyamælk, rismælk, kokosmælk og lignende. De indeholder ikke protein, vitaminer og mineraler nok og kan i sammensætning ikke sidesstilles med mælk. Derfor er sundhedsstyrelsens anbefaling til børn med mælkeallergi - de specielle modermælkserstatninger.
Men ellers må lægen vurdere hvorvidt man skal tilbyde barnet en multivitamin tablet og ekstra calciumtilskud, for at sikre barnet kalk nok til knoglerne - hun vokser jo stadig meget og har brug for kalk.
Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikkemælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv. Hvis Olivia således ikke får komælk, så bør I tilbyde hende kalktilskud dagligt.
Så Mit råd til jer er at få en tid hos lægen og drøfte allergi og evt. mælkeallergi med ham/hende, evt. få en tid til en speciallæge som også kan teste jeres datter.
Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet har sammen lavet pjecen "Mælkeallergi børn og mad", som jeg vil anbefale jer at læse. Jeg sender den til jer.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...






