Svar: Forvirret barn
Kære forvirrede familie :o)
Det at jeres dreng begynder at afvise flasken og tydeligt gerne vil sutte på brystet, selvom du føler der ikke rigtig er noget at komme efter, det lyder som om at hans suttebehov er stort og som om at han har uro i maven. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken / tarmbevægelserne og det kan give lidt ro ...
Når jeg læser jeres beskrivelse af dagen og den sidste tid, så får jeg fornemmelsen af at I har været mest fokuserede på at få jeres dreng fyldt godt op med mad om aftenen. Det er meget normalt, sådan tænker de fleste forældre - jo mere mad om aftenen, jo bedre sover barnet - men min erfaring siger mig noget andet :o)
Faktisk er det ofte sådan at hvis man både ammer, giver skemad og giver flaske (vælling eller mme) om aftenen så vil det give endnu mere uro i starten. Det går bedre når barnets tarmsystem er lidt mere modnet, men ikke lige nu. Barnets tarmsystem arbejder på højtryk for at nedbryde al den føde og derfor sover barnet mere uroligt.
Derfor råder jeg normalt til at man i stedet søger at øge barnets indtag af mad og mælk hele dagen igennem og det synes jeg faktisk I skal forsøge. Du kan overveje om du vil forsøge at amme lidt mere, evt. lægge en skiftning ind imellem amningerne, så han først får fra den ene side, skiftes og får fra den anden inden han puttes. I kan også overveje om ikke I skal forsøge med lidt grød om dagen i stedet for og så følge efter med en amning.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 8.30: Ammes effektivt, evt. med skiftning imellem så han får fra begge sider.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11: Grød med lidt frugtmos, det kan være f.eks. ...
... risgrød med lidt pæremos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 12 som nu
Eftermiddag 15-15.30: Ammes effektivt
Sover sin 3 lur
Aften: Ammes efter behov, bader, hygger osv. som nu
Flaske med mme eller vælling og puttes til natten ca 19.30-20 som nu
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske som spises mere eller mindre i søvne og sover derefter videre.
Midt nat 03: har evt. behov for lille amning, men kan måske også undvære - mange børn er dog 6 måneder inden de kan undvære amning midt nat. Jeres dreng klarer sig dog uden mælk fra ca 20 til 04, så måske han kan og det vil være bedre for ham at han får mælk kl. 23.30 og så igen kl 06 - det i sig selv kan være med til at give jer mere ro om natten ... :o)
I skal også overveje om han i forbindelse med at blive ammet og puttet til ro vil have glæde af at få en sut.
Hvis I vælger at forsøge med lidt grød til frokost, som planen her, så er det vigtigt at give ham grød af ris, majs, hirse eller boghvede. Rugmel bør han ikke få før han er 6 måneder gammel på grund af indholdet af gluten, dertil kommer at det er sværere at nedbryde de lidt grovere grødtyper end det er at nedbryde grød af f.eks. ris og majs. Så det kan også spille ind.
Det er som sagt meget lidt han skal have, - ½ dl. grød er fint og så følge efter med mælk.
Derudover tænker jeg også at jeres dreng jo lige nu gennemgår en stor udvikling og især i de perioder hvor børn udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt, oplever man dem ofte anderledes. De er mere urolige, mere pjevsede, kræver mere kontakt osv. og alder og udvikling kan naturligvis også spille ind hos jer.
Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire








