Svar: Diverse om mad - 8 mdr.
Hej med dig
Sikke en masse korte og præcise spørgsmål - jeg skal prøve at svare ligeså præcist som de er stillet :o)
Din dreng må gerne få bønner fra dåse. Bælgfrugter som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder fra 6 måneders alderen.
Det er meget fint at bruge makrel, torskerogn og lignende fisk fra dåse - både i grøntsagsmosen men også som smørbart pålæg på brød. Du kan også give ham fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer, muslinger og lignende. Han har godt af at få et varieret tilbud af fisk :o)
Grøntsagsmos kan du sagtens fryse. Normalt anbefaler jeg dog at man laver en ren grøntsagsmos, med grøntsager og lidt af kogevandet og så fryser dette. Det anbefales nemlig at frugt og grønt optøes direkte i gryden, hvor kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.
Samtidig anbefales det at man sørger for at optøet kød gennemvarmes f.eks. bør små kogte kødboller koge i mindst 5 minutter efter at have været frosset.
Mit råd er derfor at du laver en ren grøntsagsmos, fryser den ned i passende små mængder. Tager det op du skal bruge, varmer det direkte i gryden og hvis der skal kød i, så lader du det koge med i mindst 5 minutter - og her kan du så bruge noget af det kød eller fisk, som I andre skal spise .... Der slukkes for varmen, og så kommes fedtstof og mælk i og retten er serveringsklar.
I takt med at din dreng får mere og mere af jeres mad, så bliver det dog ikke nødvendigt at have mos i fryseren mere. Du kan jo sagtens give ham nogle af de grøntsager I andre spiser om aftenen og mose dem direkte på tallerkenen med en gaffel og lidt sovs.
Hvis I får lasagne en dag og du har gemt noget af dette i fryseren eller i køleskabet, så kan du naturligvis godt varme det op i mikroovnen inden de skal serveres. Fuldstændig ligesom hvis du ville spise retten selv.
Frugtmos kan også fryses ned. Frugtmos kan laves af både frisk og frosne bær og frugter - ud over æble og pæremos kan du også lave mos af hindbær, blåbær, ...
... jordbær og skovbær. Det kan holde sig i køleskabet et par dage. Det anbefales at frugtmos der har været frosset optøs direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst. Men jeg ser umiddelbart ikke problemer i at du optør og server med det samme, fra mikroovn - der kan ikke være stor forskel på om man tør op i gryde eller mikroovn ... Det har jo været kogt, så det er ikke et spørgsmål om at frugtmosen skal koges igen, men et spørgsmål om at varme det op.
Når børn begynder at få familiemad, så er det fint at bibeholde mme i den grød og mos man laver udelukkende til barnet. Men du skal ikke bruge mme i den mad I spiser sammen. Hvis du f.eks. laver en ret som "kartoffelmos med millionbøf" på sødmælk, så kan I alle spise det samme. Din dreng kan også sagtens få spaghetti med kødsovs, lasagne osv. som du selv spiser - altså med de almindelige ingredienser der indgår i disse retter.
Omkring udskiftning af sutteflasker i plast, så anbefales det at udskifte flaskerne, når der begynder at være synligt slid - og det kan jo være et vidt begreb ... Men hvis flasken begynder at skifte farve, blive bleg, grå, billederne/skriften på flasken falmer osv. så kan det være fornuftigt at udskifte den. Det er et individuelt skøn, der er ikke nogle faste regler lige på det område.
Det er altid svært med påklædning til børn om natten, fordi de netop ofte får sparket dynen af og derved let kommer til at fryse. Modsat, så dur det heller ikke at man giver barnet for meget tøj på, så barnet ligger og koger under dynen ... Man er nød til at forsøge sig lidt frem. Som udgangspunkt mener jeg at barnet skal sove i nattøj, med mindre det er højsommer og meget varmt :o) Det lyder derfor fint med en bodystocking og en bomuldsnatdragt og så en let dyne. Når og hvis barnet så får sparket dynen af sig om natten, så ligger barnet stadig ikke helt afklædt og man kan så, når man alligevel er oppe at tisse eller vågen af anden årsag - putte dynen om barnet igen.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre frem, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











