Annonce

Annonce

Svar: Næsten 8 mdr og 100% amning


8. maj 2004

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Saso og Sara

Jeg er helt enig med jer i at jeres søn i en alder af 8 mdr. skal have noget andet end brystmælk. Og det kan godt være at den bedste løsning er at stoppe med amningen helt, det kan I ligesom bedst selv vurdere, ud fra hvordan situationen hos jer i øvrigt er.

I skriver at planen er at overgå fra 100 pct amning til 100 pct flaske. Her er jeg ikke enig med jer. Da jeres søn er så gammel som han er, så skal I ikke begynde med grød og mos og flaske, som hvis han var fire måneder. Al den introduktion er forpasset. I skal derfor give ham mad som svarer til hans alder. Det vil sige grovere grød, rugbrødshapser, pastaskruer, grøntsagsstykker osv, samt mælk og vand af kop.

Da jeres søn ikke før har taget flaske er det nok tvivlsom om I får ham til det nu. Samtidig kan man også sige, at hvis han har ammet hver 2 time døgnet rundt, så er hans mælkebehov nok også så stort at det tager pladsen op for anden mad. I skal derfor sørge for at der bliver byttet rundt på det,- altså at han får fast føde og så mindre mælk.

Mælken kan han få i en kop, eller du kan gå over til kun at amme ham morgen og aften. Nogle børn kan godt finde ud af dette, hvor andre bliver frustreret over at de ikke kan blive lagt til når som helst og her kan det så være en god idé at tage 'en kold tyrker'. Der er dog det at sige til det, at det at blive ammet er jo for ham det tryggeste i verden, så han vil givet blive fuldstændig ulykkelig hvis I forbyder ham brystet fra den ene dag til ...


Annonce

... den anden, men som I skriver, så kan det være nødvendigt.

Hvis du har ammet hver 2 time døgnet rundt, så er din mælkemængde sandsynligivs også forholdsvis stor. Vær derfor opmærksom på at du ikke får en brystbetændelse, hvis du stopper fra den ene dag til den anden.

Med hensyn til flaske, så kan I godt give ham dette f.eks. morgen og aften, men flasken skal han jo i givet fald så også vænnes fra på et tidspunkt. Det er vigtigt, at I ikke fokuserer på flaske i stedet for bryst, men fokuserer på fast føde i stedet for bryst. I skal således ikke overgå til modermælkserstatning, supleret med mad, men omvendt,- overgå til almindelig mad og suplere med mælk (amning, kop eller flaske).

Så det er bare om at komme igang. En madplan for et barn på 8-9 mdr. kan se således ud:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Morgen: Grød, bryst eller flaske
Formiddag: Grød med frugt
Frokost: Rugbrødshapser med diverse pålæg
Eftermiddag: ½ bolle med ost og smør og frugt i hapser
Aften: Stykker af grøntsager, kød og fisk, evt. lidt sovs, pastaskruer og lign (hvad I spiser)
Dessert, frugtgrød med mælk eler stykker af frugt
Sen aften: Bryst eller flaske

Om natten gives kun vand af kop, hvis han er tørstig. Ernæringsmæssigt har han ikke behov for amning om natten.

Lad jeres søn deltage så meget som muligt i maden selv, lad ham spise det han kan med fingrene. Hvis I hjælper ham med en gaffel kan han måske selv føre den til munden og elers skal han have lov til at bruge sit pincetgreb.

God fornøjelse og god appetit.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce