Brev:
Døgnrytme - mad

Hej Helen
Det er dejligt at kunne skrive til dig og kunne sige, at det går rigtig godt. Alligevel har vi brug for nogle små justeringer og råd vedr. mælk og dagens rutine.
Vores datter er nu 8 måneder. Hun er godt i gang med maden og er meget interesseret i at smage alt. Jeg er stort set stoppet med at amme (højst en enkelt gang i døgnet). Vores datter får mme af flaske i stedet.
Vi følger din tidligere plan, men med et par afvigelser. Nedenfor er planen i store træk efterfulgt af nogle kommentarer.
Tidlig morgen 06: Flaske og sover i mors seng til kl 7.
Morgen 7.30: Havregrød med frugtmos og vand/sødmælk til
Formiddag 9-930: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blommer eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur – ofte kl. 9.
Frokost 12: Grøntsagsmos med lidt kogt kød/fisk eller lign. Tilbydes noget i hånden også, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 1330
Eftermiddag 16: Frugt/A38 + flaske
Powernappen tager hun kun en sjælden gang
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk eller lign. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 i sin egen seng
Sen aften 2230-0030: Drømmemåltid - Flaske og sover videre i sin egen seng indtil næste morgen tidlig.
Vi har i 4 dage puttet vores datter i eget værelse. Det går rigtig godt og det er i de 4 dage har vi undgået natflasken. Vores datter får måske sutten et par gange i løbet af natten, men sover så til ca. kl.6, hvor hun får en flaske. Ved puttetid 1930 spiser hun 200-250ml. Drømmemåltidet bliver til 100-150ml.
Tidlig morgen kl. 6 spiser hun 200-250ml. Når jeg tilbyder havregrød kl. 730 er hun slet ikke interesseret, men frugtmosen vil hun gerne have, men hun virker ikke særlig sulten. Hun har generelt ikke være så interesseret i grød, men havregrøden gik det godt med. Den sidste uge har det heller ikke været interessant. Jeg tænker, om hun kan være for mæt kl. 730 efter flasken kl. 6. Det passer mig egentlig godt, at hun sover til kl. 7, men tænker, at det måske ikke er hensigtsmæssigt ift. hendes rytme. Vi springer ofte også over formiddagsmåltidet fordi hun ikke rigtig er sulten eller hun ...
... sover formiddagslur.
1. Hvordan bør vi gøre, så hun ikke springer over morgenmaden? (Skal hun have mindre mælk kl. 6, hvor meget? Skal hun hellere have morgenmad kl. 6 i stedet (det vil jeg være lidt ked af, når hun nu kan sove til kl. 7 :o) –eller har du et andet råd?)
2. Hvad kan jeg tilbyde i stedet for grød om morgenen, når hun virkelig ikke bryder sig om det lige nu?
3. Er det ok at give hende lidt smoothie af ren frugt til morgenmad, fx friskpresset appelsin, banan, frosne jordbær og lidt rapsolie? Jeg tænker på, at hun kan få proteinpulver i, når hun bliver lidt større, men mener hun er for lille til det endnu, så der skal jo lidt mere til for at holde hende mæt end det?
I løbet af dagen spiser hun ikke altid så meget mælk. Det bliver som regel til 60-80ml ad gangen og nogen gange afviser hun helt. Derfor har dog været lidt svært for mig at få al den mælk i hende på et døgn, som jeg tror, hun har brug for. Jeg er lidt i tvivl om, om hun skal spise frokost og aftensmad til hun selv siger stop eller jeg skal bestemme max mængden for at være sikker på, at hun får det mælk, hun skal have. Jeg har gjort en mellemting. Er ikke blevet ved til hun har afvist maden, men til hun har virket mindre interesseret uden at være overmæt.
4. Hvad vil du anbefale, og hvor meget bør hun spise til de to måltider, således der også er plads til mælk? (jeg ved godt børn er forskellige, men vejledende). Jeg prøver med 75-100ml mos af grøntsager og kød og så noget hun selv kan sidde med. Tænker desuden at begynde på rugbrødshapsere nu.
5. Hvad er det daglige mælkebehov i døgnet for hende – jeg har gået efter ca. 750ml inkl. mme, mælk, A38 osv. er det rigtigt eller?
6. Hvor længe vil man blive ved med drømmemåltidet? Som regel venter jeg med at give drømmemåltidet til hun vågner af sig selv mellem 2230 og 0030, men bør jeg give hende det fx ved 23-tiden fast? Jeg tænker også på, om vi kan begynde at reducere mængden i drømmemåltidet, sådan at vi prøver at få hende til at indtage det på andre tidspunkter og får hende til at sove igennem fra 1930-06.
Jeg håber, du vil svare på alle mine spørgsmål, så dagens rutine kan blive helt optimal.
Hilsen Js mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









