Svar: Fødselsdepression og hvad så nu...?

---

Kære mor

Tak for dit brev, det er dejligt at høre fra dig igen :o)

Det lyder som om at du får hjælp nu, det er rigtig godt at du har talt med din sundhedsplejerske og jeg går ud fra at hun aflægger dig hyppige besøg ... Det er også rigtig godt, at du går til psykolog hver 14 dag, at du kommer ud og er sammen med andre kvinder, der har det lidt som du selv - dog uden at være i helt samme situation.

Det lyder også som om at jeres lille datter trives. Du fortæller at sundhedsplejersken roser hende og du beskriver en pige, som pludrer, spiser godt, som er aktiv, nysgerrig og som tydeligt viser glæde, når far f.eks. kommer hjem. I det hele taget lyder det som om at hun er god til at signalere sine behov, hun viser på samme måde tydeligt, når hun har brug for at du putter hende om aftenen - på den måde virker hun rigtig godt knyttet til jer begge.

Der er således ikke noget i det du fortæller mig i dag, som får mig til at tænke at hun ikke udvikler sig som hun skal, eller at hun tager skade fordi du i hendes første måneder af livet, har haft det rigtig svært. Der er naturligvis aldrig nogen garanti - ingen af os kan trylle, ingen af os kan garantere vores børn lykke senere i livet, vi kan ikke beskytte dem mod tab og afvisninger, men vi kan gøre vores bedste for at give dem et dejligt og indholdsrigt liv og det er det du skal gøre, det er det du skal have fokus på.

Jeres datter har både en mor og en far som elsker hende højt og det er super godt. Det er netop vigtigt og rigtig godt, at hun har en far, som kan tage over og som er der for hende, når du har brug for en pause, når du slå over på autopilot. Far dækker hendes behov, far ser hende, er der for hende, når mor ikke kan være det og det er vigtigt for at udvikle sig i sund og god retning.

Det er essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og ...

---

---

... far.

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der.

Jeg kan ikke helt vurdere, hvad rolle du har som mor. Det lyder umiddelbart som om at du fungerer som primær omsorgsperson sammen med din mand. Du er derhjemme, du er omkring din datter hver dag, I leger sammen, spiser sammen, det er dig der passer hende osv. og far tager så mere over, når han kommer hjem. Det lyder som om at jeres fordeling er meget lige.

---

---

Det lyder også som om at du magter det fint, at være sammen med hende og at du er nærværende når I er sammen. Det er i hvert fald der, hvor I skal være opmærksomme - det er meget vigtigt at du er tilstede sammen med din datter, at du ikke føler du er i en verden og hun er i en anden ... Det kan her være en rigtig god idé at du får medicin (lykkepiller) fordi det vil åbne op for at du og din datter mentalt og følelsesmæssigt måske kommer lidt tættere på hinanden. Medicinen kan måske hjælpe dig til ikke at slå for meget over på autopiloten, kan hjælpe så du ikke bliver handlingslammet.

Du hjælper din datter ved at hjælpe dig selv. Du hjælper hende ved at gå til samtaler, ved at deltage i terapi, ved at følge det du får at vide at din psykolog, læge, psykiater. Du hjælper hende ved at søge behandling og tage imod hjælpen, ved at være åben, ærlig, sige til og fra, som du føler du magter og har behov for. Og så hjælper du hende naturligvis ved at være der for hende, vise hende at du elsker hende, at hun er noget ganske særligt fordi hun er den hun er.

Du spørger "Er der noget, man kan gøre for at lette hendes vej gennem livet?" og ja - du kan give hende selvværd. Det gør du ved at give hende kærlighed, opbakning, give hende positiv bekræftelse gennem hele barndommen og ungdommen - det er ikke kun et spørgsmål om at være der for hende nu, det er bestemt også i tiden frem. Så lige nu skal du igennem din depression, du skal have din behandling og så være den mor for hende, som du så brændende ønsker :o)

Stort knus, håber mine tanker hjælper videre på vej :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---