Annonce

Annonce

Svar: Overtræt hysterisk baby


16. maj 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christians mor

I forhold til Christians alder, så skal du regne med at han har behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Det passer ofte med 5-6 timer i løbet af dagen sammenlagt og det resterende sover han så om natten (naturligvis afbrudt af mælkeindtag).

Han vil have behov for 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Nogle gange vil han have behov for en lur efter kun 45 minutter, andre gange vil han være vågen i et par timer og vil her snakke, pludre, bruge sig selv mere og mere, putte fingre i munden osv.

Hvis han konstant virker utilfreds og du synes det er svært at finde ud af hvad der er galt, så er der forskellige ting du må forsøge. Der er naturligvis mælkeindtaget, du skal være sikker på at han får nok mælk - jeg ved at vi har drøftet dette tidligere.

Men børn kan også græde og være irritable af mange andre grunde. Nogle gange græder han måske fordi han har brug for at blive taget op, han har brug for at blive holdt om, vugget og sunget for. For børn i jeres drengs alder skal der ske noget, han bliver hurtigt træt af samme stilling, samme rangle, han vil gerne gåes lidt rundt med, kigge på verden osv. og I skal hjælpe ham med at opleve forskellige ting.

Nogle børn græder også fordi de skal have stillet deres suttebehov. Hvis barnet har fået mad nok og har brug for lidt ro i maven derefter, så kan en sut virke beroligende. Et barn som tydeligt ignorerer din nærhed og din berøring og fortsat græder kan faktisk godt have behov for at få stillet sin suttelyst, blive svøbt, puttet med sin sut.

Din dreng græder måske også når han skal have ro, når han har fået for mange stimuli og har brug for hjælp til at koble fra. Hvis I sidder og pludrer, så vender han hovedet væk en gang imellem, kigger over dig eller forbi dig og det må han gerne. Det er en måde at vise dig, at han har brug for en lille pause, at han ikke vil snakke mere lige nu. Efter få minutter er han klar igen og vil naturligt søge dine øjne.

En lille dreng som jeres, vil ikke kunne lukke lyde ude, han har ikke den evne, men hører ligesom alt - radioen der kører, bilerne på vejen, fuglene i haven, din snak, el-kogeren der brummer, vaskemaskinen der centrifugerer osv. Han hører alle lyde og har ikke et filter, som ligesom kan filtrere lydende fra. Samtidig bruger han alle sine sanser, han studerer mere og mere omgivelserne, dit ansigt, han mærker, dufter osv. Han er enormt sansende og alle sanser alle indtryk skal bearbejdes - derfor bliver han nogle gange overtræt og græder og har her brug for at du hjælper ham til ro.

Her er det ofte en god idé at gå afsides med ham, putte ham i barnevognen, stille sig under et træ og lade ham kigge op på bladende der bevæger sig i vinden, lægge sig med ham i soveværelset for nedrullede gardiner osv.

Han græder naturligvis også når han skal have en ren ble eller hvis han har det for varmt/koldt har brug for at få lidt af tøjet af eller få lidt mere tøj på osv. Han kan også græde, ...


Annonce

... fordi han har ondt, det kan være ondt i maven, i ørerne eller andet sted fra.

Spørgsmålet er altså, hvorfor han bliver så hysterisk og ked af det, når du prøver at putte ham efter 45 minutter til e1 time. Måske er det fordi det ikke er det han vil, måske har han slet ikke brug for at sove på det tidspunkt, men har i stedet behov for at du går lidt rundt med ham, pludrer med ham, kigger på verden, skifter ham ...

Det er også sådan at små børn har det der hedder bevidsthedsstadier og du skal prøve at lægge mærke til hans signaler. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. De forskellige bevidsthedsstadier er:

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. Igen ikke ensbetydende med at han skal sove lige nu ...

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Mit råd til dig er altså at du prøver at lægge mærke til hvad det er han vil eller ikke vil. Har han brug for at sove eller har han brug for at blive stimuleret. Jeg tænker at du nogle gange måske putter ham for hurtigt, at du prøver at få ham til at sove der, hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ...

Modsat, så skal du naturligvis også være opmærksom på ikke at putte ham for sent, han må ikke blive overtræt - de flest børn vil max kunne være vågen i 2 timer af gangen i denne alder. Er han træt, har han fået lidt for mange stimuli, så må du hjælpe ham med at koble fra overfor verden, svøbe ham, putte ham i barnevognen, give ham en sut og en sutteklud, trille ham lidt og på den måde lulle ham til ro.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce