Svar: Søvnbehov - 10 mdr.
Kære Lea
De fleste børn på 10 måneder har behov for to lure dagligt, ofte en kort formiddagslur på måske kun 45 minutter og så en lidt længere middagslur på 1½ time. Nogle børn sover lidt mere, men mange sover ca 2½ time i løbet af dagen og sover så ca. 11½ time om natten - sammenlagt ca 14 timer i døgnet.
Det betyder også at de børn som sover meget om dagen, som måske sover 4 timer sammenlagt, så sover 10 timer om natten. Sådan er børn så forskellige :o)
Netop i den periode hvor barnet begynder at kravle vil nætterne ofte være præget af uro. Matthes vil have svært ved at finde ro, han vil i søvne komme op i kravlestilling og ligge og vippe frem og tilbage, banke hovedet ind i sengegavlen osv. og i det hele taget være motorisk meget urolig. Det er vigtigt at du i denne periode, hjælper ham med at blive lagt ned igen, få dynen over sig og komme videre i søvnen :o)
At han okser rundt om natten skyldes derfor ikke behov for mere mælk, men i stedet behov for hjælp til at finde fysisk ro.
Først i 12-18 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne nøjes med en lur dagligt og vil her ofte sove mellem 12-14.
En plan for dagen til en dreng på 10 måneder kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand, mme eller sødmælk af ...
... kop.
Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg (makrel, sildepostej, tun, torskerogn eller lignende), tilbydes kogte grøntsager, kartoffelbåde, kogte pastaskruer osv i hånden - øve pincetgreb med. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det samme som I spiser, retter med hakket kød og sovs er generelt godt - det kan være lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, risotto, laks med stuvet spinat, frikadeller (kød/fiskedeller), farsbrød, fiskefilet ... Vand, mme eller sødmælk af kop.
Kan suppleres med en godnatgrød inden sengetid, så du er sikker på at han er helt mæt
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske (får han 400ml ialt i løbet af dagen er jernbehovet dækket frem mod 12 måneders alderen). Ved at give flaske aften og tidlig aften, så kan han sove uden at få mælk resten af natten og stå op og starte dagen med grød.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











