Svar: Nattemarathon
Kære Stine
Der kan være flere årsager til at din datter ligger så uroligt om natten, klynker, jogger osv. og jeg vil naturligvis gerne dele lidt af mine tanker med dig.
For det første er der jo spørgsmålet om behov for mad/mælk, som du selv er inden på og derfor starter jeg lige med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud til en pige på 7-8 måneder:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blommer eller lignende, vand af kop. Er hun god til at tygge, så kan du også begynde med ½ bolle med lidt smør og ost i stænger.
Puttes til formiddagslur, flasken inden udgår normalt
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og kan, hvis hun er god til at tygge, så småt begynde med lidt små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vand af kop.
Puttes til middagslur, nogle vælger at bibeholde flasken her, andre vælger at give den om eftermiddagen.
Eftermiddag 16: Flaske, hvis ikke det er givet inden lur. Kan få en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, og frisk frugt i hånden som om formiddagen. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres mere og mere mad mad i stykker, små stykker af indmaden af en frikadelle, godt kogte blomkål- og broccolihoveder, kartoffelbåde osv. Mad med mere og mere bid i. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 i sin egen seng
Sen aften 23: Flaske og sover videre i sin egen seng
Det er således fortsat relevant med flaske aften, sen aften og tidlig morgen helt hen i 8-9 måneders alderen. Omkring 10 måneder kan man trappe ned til 2 flasker dagligt (400ml) og her vil man ofte give aften og sen aften eller aften og tidlig morgen - det er forskelligt, hvad der passer barnet (og forældre:o)) bedst.
Det var planen for dagen, så ved du hvad du kan forvente i den retning. Det næste, er udvikling og alder. Der er ingen tvivl om at det at din datter nu er begyndt at gøre tegn til at kravle, giver store udfordringer - også inden for søvn.
Hun er igang med separationsfasen, ...
... hun øver sig motorisk i at bevæge sig længere og længere væk fra dig, øver sig i mere og mere selvstændigt at bruge sig selv og oplever dermed også mere af verden, får langt flere stimuli end tidligere. I denne periode, som ofte ses i 7-10 måneders alderen, vil barnet derfor naturligt have en meget stor motorisk uro og vil også mentalt være påvirket, - hun vil drømme mere, have flere natlige lyde, småklynke, græde, grine osv. - ofte gøre det i søvne. Præcis som du beskriver.
Nogle gange skal man lade hende komme videre i søvnen uden at blande sig, andre gange skal man hjælpe hende med at blive lagt i en bedre stilling, få lidt beroligende kærtegn osv. Det er en balance.
Næste overvejelse går på uro på grund af smerter og her har du naturligvis ret i at hun godt kan have ondt og at en enkelt panodil vil kunne hjælpe på dette. Det vil være mest normalt at børn i denne alder har ondt i ørerne eller på grund af tænder og det vil ofte være sådan at barnet så også har ondt om dagen, når det sover middagslur - og altså ikke kun om natten ... En enkelt panodil kan man godt prøve med, for at se om det har nogen effekt - viser det sig at have en virkning, så bør man dog få barnet undersøgt, man bør finde ud af hvor barnet har ondt og altså ikke kun symptombehandle .. :o)
Ørepropper er en løsning for nogen :o) Men hvad med eget værelse? Har I mulighed for det? Jeg tænker, at hvis hun sover på eget værelse, så ville du måske ikke mærke hende på samme måde og I ville sandsynligvis begge få en bedre søvn ...
Du nævner selvom hun kan ligge så uroligt fordi det klør ... og ja, det kan hun naturligvis godt. Har hun problemer med børneeksem, så kan det også være en årsag her. Det vil i givet fald være en rigtig god idé ikke at bade hende inden sengetid, men i stedet i god til før hun skal puttes. Det at komme i bad, åbner porrerne i huden og når man så puttes ned under en varm dyne, ja så begynder huden at klø. Har hun problemer med børneeksem, så medtænk derfor hvornår I bader hende i forhold til, hvornår I putter hende :o)
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre på vej, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











