Svar: Er det tid til skemad?
Kære Thilde
Nu hvor din dreng er godt 5 måneder gammel, så kunne det godt lyder som om at han begynder at have behov for lidt mere mad, altså at du skal til at begynde med lidt grød, ved siden af modermælken :o)
Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost."
(citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Ofte vil man starte med at tilbyde barnet brystet hyppigere i løbet af dagen, for at se om et øget indtag af mælk vil give rolige nætter. Men hvis barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten, så er det et signal til at man skal starte med skemad. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene, når han sidder på dit skød. Barnets mave fungerer fint og barnet savler ofte også som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet, så føden lettere nedbrydes.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med grød en gang dagligt, gerne i løbet af dagen, f.eks. til frokost eller om formiddagen. Start med få skefulde, 4-5 skefulde af gangen og øg ham så stille og roligt over nogle dage. Når han ...
... kan spise 3/4 dl, så kan du begynde at give ham 2 gange dagligt, hvor det ene måltid så fortsat er grød og det andet måltid, som du så giver om aftenen, er grøntsagsmos.
Det er en god idé at starte med en ren grød, så han lige vender sig til smagen og konsistensen, teknikken osv først og så derefter varierer lidt med lidt forskellig frugtmos.
Giv ham samtidig vand af en kop eller et snapseglas, så han stille og roligt også lærer at drikke det og på den måde.
Det er en god idé at give ham grød og mos først og så tilbyde ham brystet efterfølgende. Hans mælkebehov vil i starten være som det hele tiden har været og skemaden kommer således udover. I takt med at han spiser mere og mere skemad, så nedsættes hans mælkebehov automatisk, men lige nu er det fuldstændig som det plejer at være - du skal regne med ca 6-7 amninger i døgnet.
En plan for dagen med 1-2 måltider skemad og amning kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Forsøge med lidt grød af ris, majs, hirse, evt. lidt frugtmos som topping, og vand af kop.
Ammes
Puttes til middagslur ca 13 - tidspunktet varierer efter, hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover sin 3 lur, som er en powernap
Aften: Grøntsagsmos, kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende, Dette måltid introduceres, når grøden til frokost fungere, vand af kop. Indtil da ammer du bare som du plejer.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Evt. amning, de fleste børn vil omkring 6 måneders alderen kunne springe amning midt nat over.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











