Brev:
Søvn altså ...

Hej Helen
Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det, men nu prøver jeg selv, da mit spørgsmål måske er lidt besværligt...
Jeg har en skøn dreng på snart 8 måneder. Han har aldrig været den store supersover, men som tiden er gået har jeg vænnet mig til det. Men nu er jeg snart ved at få pip og nægter at stå op allerede kl 4...
Som vores døgnplan ser ud nu er ca sådan her.
kl. 4-5-6 vågner på sit værelse og kommer ind i vores seng og bliver ammet
kl. 6-7 står op og får havregrød, sødmælk af kop
kl. 8-8.30 får lidt frugt eller brød at gnave i + vand
kl. 9 puttet i barnevognen til lur
kl 10-11 vågner og forsøger med rugbrød med forskelligt pålæg (ikke det store hit)
kl 12 får grøntsagsmos med kød + vand
kl 13 ca puttes til lur
kl 14-15 vågner og får sveskemos (har tendens til hård mave) + vand
kl 16 får brød og/eller brød at gnave i + sødmælk
kl 17-18 får stor portion grød af forskellig art blandet med MME og frugtmos i + vand
kl 19 spiser lidt med af vores mad (er meget nysgerrig)
kl 19.30 puttes og ammes til natten
vågner ofte ved 2-3 tiden og på en god nat kan jeg nøjes med at give ham sutten, andre gange vand og andre gange ender jeg med at amme ham.
Her i starten af april oplevede vi for første gang at han sov igennem. Altså blev puttet kl 19-20 stykker og sov til kl 5-6 stykker, hvilket jo var fantastisk!
Førhen var jeg oppe og amme ham 2 - 3 gange. Denne succes varede ca 14 dage, nu vågner han igen, men som skrevet ikke så ofte.
Han spiser en del gennem dagen, så jeg har meget svært ved at forestille mig, at det er sult han vågner af!
Han vågner og "øffer" lidt (prøver ofte at lade ham ligge selv og høre om han selv falder til ro), når jeg kommer ind til ham og vil give ham sutten stikker han i et hyl som om jeg havde slået ham... Jeg prøver at ...
... berolige ham, men ender med at tage ham op og trøste ham, hvilket ofte resulterer med en amning, hvilket irriterer mig, da jeg efterhånden gerne vil stoppe helt med amning. Så det er lidt en ond cirkel. Vi prøvede i påsken, hvor far går ind og trøster og giver vand, hvilket gik lidt bedre. Men da han så startede arbejde igen blev det min tur igen.
Seancen varer ca ½ time og jeg går tilbage i seng, han vågner så igen, hvor jeg som regel tager ham ind til os og ammer ham og nu gider han pludselig ikke sove videre hos os...
Han græder ikke, ligger bare og kigger på sin hånd, på sutten og "snakker" men kl 4 om natten er jeg ikke specielt snaksaglig og efter en 1 time til 1½ synes han det er kedeligt og begynder at småpjevse... Man kan se, han er træt - han gaber og gnidrer øjne, men kan bare ikke lokkes til at sove.
Så tænker jeg så at han må være træt når vi når til formiddagslurtid, men der er han begyndt på kun at sove 1 time, hvilket jeg finder underligt!?! Ofte varer eftermiddagsluren også kun ½ til 1 time.
Jeg mener ikke at han bliver puttet for tidligt om aftenen, for han er tydeligt træt og småpjevset og han falder også fint i søvn selv (altså jeg ammer ham ikke i søvn).
Så tænker jeg, skal jeg bare stå op med ham kl 4 og prøve at se det positive i det... eller...
For hvis jeg nu på et tidspunkt stopper helt med ammningen bliver det vel ikke lettere. Han skal passes ude med overnatning for 1. gang her sidst i maj og der vil jeg for bedsteforældrenes skyld gerne være færdig med at amme, så de ikke skal bøvle med det (han synes pludselig heller ikke at flasken er interessant længere, men han drikker fint af kop/tudekop).
Normalt når han er blevet passet herhjemme er der heller ikke noget problem, måske er det bare mig, der bare ikke lige er den "rette" for ham om natten.
Kære Helen, jeg håber du kan hjælpe mig og sig til, hvis mit spørgsmål ikke er fyldstgørende nok.
Kærlig hilsen fra Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









