Annonce

Annonce

Svar: Kost og ernæring - 4 mdr.


30. april 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Diana

Når din dreng er blevet 4 måneder og du oplever at han ikke bliver mæt nok på NAN 1, så vil jeg anbefale dig at skifte til NAN 2.

Så vidt jeg er oplyst, så er noget af laktosen i NAN 2 skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen og derved mætter NAN 2 lidt mere. NAN 2 indeholder mere jern, det er en fuldgyldig erstatning og netop lavet til børn fra 4 måneder, som har behov for lidt mere mælk.

Du fortæller at din sundhedsplejerske kommer og forklarer dig lidt om skemad og det er rigtig fint. Din dreng er jo stadig ikke ret gammel og det vil være helt fint, at du starter med at give ham lidt mere mælk, skifter til NAN 2 og hvis dette så ikke viser sig at være nok, så kan du starte stille og roligt op med lidt skemad.

Omkring introduktion af skemad, så skriver sundhedsstyrelsen:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost."

(citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Det er således ikke kun et spørgsmål om at få mere mad i din dreng, men også et spørgsmål om at han skal være parat på andre måder.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, hvor meget mælk han drikker i døgnet og hvor mange ...


Annonce

... flasker han får. Umiddelbart lyder det som om at han sover godt om natten og ofte kun får en flaske mellem kl. 20-06. Det lyder ikke som en dreng der har behov for mere mad - de fleste børn er 6 måneder inden de kan springe flasken midt nat over ...

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Formiddag 9-9.30: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Her kan du begynde med lidt grød, når du skønner han er parat. Du kan give grød af ris, majs, hirse, boghvede. Evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Sover sin 3 lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 19.30: Flaske

Puttes til natten

Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne

Midt nat 03: Flaske mere eller mindre i søvne. Som sagt vil mange børn under 6 måneder fortsat have behov for flaske her ... :o)

Du skal være opmærksom på at der rent udviklingsmæssigt sker rigtig meget med din dreng lige nu. Han har brug for masser af stimulation, både fysisk og mentalt. Han skal aktiveres, leges med, tumles med osv. der skal ske noget i hans vågne perioder, han er ikke længere et spædbarn, men en lille baby, der har brug for masser af aktivitet.

Når du oplever ham pylret og utilfreds, så kan det sagtens hænge sammen med et behov for mere aktivitet, mere stimulation. Han skal have legetøj som interesserer ham og passer til hans alder. Han kan hurtigt blive træt af at se på det samme, så prøv at holde tingene lidt væk i kasser og tag kun lidt frem af gangen at kigge på, så der hele tiden er noget der er nyt og spændende.

Hjælp ham med at bruge sig selv fysisk, jo bedre han bliver motorisk, jo mere vil han også kunne ligge selv så på den måde arbejder tiden også for ham :o)

Hjælp ham med at trille, med at trække sig op i siddende stilling, cykle med hans ben, syng sange med forskellige fagter - f.eks. "hjulene på bussen" eller "lille Peter Edderkop" eller lignende. Jo mere jo bedre.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce