Svar: Svært ved at falde i søvn - 13 mdr.

---

Kære Linda

Mon ikke der rent udviklingsmæssigt sker rigtig meget med din dreng lige nu. Han rejser sig ved tingene, er sandsynligvis begyndt at gå mere omkring, han har derfor en naturlig uro i kroppen, det er svært at få kroppen til at slappe af, når han skal sove.

Samtidig betyder det at han nu kommer mere omkring i dagtimerne, at han også oplever mere af verden. Det er svært at sige godnat til dagen og alle oplevelserne, det er svært at slippe tankerne fri og også rent mentalt overgive sig til søvnen.

Det er derfor fint at du forsøger at hjælpe ham til både fysisk og mental ro ved at sidde hos ham, holde om ham, lade dine hænder kærtegne ham, pande mod pande osv. ligesom det er rigtig fint at du snakker beroligende til ham, synger en lille sang osv.

Du skal naturligvis være sikker på at puttetidspunktet er rigtigt, at han er parat til at sove, når han puttes. Det lyder på din beskrivelse som om at det er svært at få ham til at sove både dag og aften, dog især om aftenen og jeg tænker at det måske nu er tiden til kun at få en lur om dagen. Netop i 12-18 måneders alderen begynder mange børn at kunne nøjes med kun en lur dagligt, sover f.eks. mellem 12-14 og det at barnet begynder at vægre sig mod at blive puttet til formiddagslur, kan godt være tegn på at denne lur stille og roligt skal til at springes over og i stedet erstattes af en sammenhængende middagslur. Det er således også en overvejelse I kan tage med jer.

Jeg tænker også at jeres dreng stadig er så lille at han ikke forstår hvor I er ...

---

---

... når han ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at kunne forholde sig til at I stadig er der selvom I er i et andet rum. Lige nu er det som om at I er væk, at I har forladt ham, når I går ... Derfor er det fint at sidde lidt hos ham, vise ham at I er der og at han trygt kan lægge sig til at sove.

Modsat, kan det at blive siddende også gøre at han tror der skal leges, at det ikke er sengetid, men tid til sjov og ballade og her bliver man så nødt til at gå. Når man går, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

---

---

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---