Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at få vores søn til at sove og ticks


23. april 2009

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære far og mor

Det er nogle rigtig fine overvejelser I har gjort jer omkring jeres dreng, putteritual osv. og jeg er helt enig med jer i, at det lyder som om at I skal opstille rammerne i øjeblikket. Jeres dreng kan ikke selv tage stilling, han handler meget impulsivt og vil skifte mening hele tiden - derfor er det rigtig godt, at I tager en beslutning om at læse den og den bog, bruge så og så lang tid på det og herefter er det sengetid.

Det er meget vigtigt at I sender klare signaler og fortæller, hvad ham hvad der skal ske, så han ved det: "Nu læser vi den her bog, du ligger i sengen imens, jeg skal nok vise dig billederne osv. bagefter skal du sove ...". Så han præcist ved hvad han skal.

Hvis han siger at han ikke kan sove, så fortæl ham at det er okay, sig til ham at han gerne må ligge og hvile sig, han behøver ikke falde i søvn med det samme. Han kan også ligge og kigge i bogen I har læst, hvis han har lyst til det.

Find så også noget praktisk at tage jer til. Fortæl ham at nu skal I ud at ordne vasketøj og at I kommer ind på værelset igen om lidt med det rene tøj, når det skal lægges på plads.

Jeg anbefaler denne metode fordi der er flere ting i det. For det første så ved jeres dreng jo godt med den alder han har, at I er i stuen og måske sidder og hygger jer. Han synes i hvert fald det er hyggeligt og det er i stærk kontrast til at skulle ligge i sin seng og falde i søvn alene. Ved at fortælle ham at I har noget praktisk kedeligt arbejde der skal gøres, så hører han at I faktisk ikke laver noget sjovt. I fortæller ham at der ikke sker noget spændende nu når han skal sove, der er bare nogle ting I skal have ordnet inden I også selv skal i seng.

For det andet, så vil det at I lægger tøj sammen og bringer det rene tøj ind på værelset være en fin måde at vise ham at I stadig er der. I sidder ikke og venter på at han skal falde i søvn, I har et formål med at gå frem og tilbage - nemlig at lægge tøj på plads og det sender nogle helt andre signaler end at vente på at han skal sove eller sige 'du skal sove nu'. Ingen af os kan jo sove på kommando, så når han oplever at forventninger ...


Annonce

... til ham om at skulle sove nu mindskes, så falder han mere til ro og falder derfor i søvn ...

Stiger han ud af sengen (jeg går ud fra at han har en åben seng nu, ellers bør han få det) så tager I ham i hånden og følger ham tilbage. Han kan godt have en kop vand stående ved siden af sin seng, som han kan tage en tår af, hvis han er tørstig, det er okay, - nogle børn bruger jo vandet som undskyldning for at man skal komme igen og igen. Hele tiden stille og roligt føre ham tilbage i seng "hov skat, kommer du der, kom, tilbage i seng med dig skat, nu skal mor putte dig.." eller hvad I nu kan sige. Ikke gøre et stort nummer ud af det, bare putte ham igen og igen.

Med hensyn til de ticks du oplever hos din dreng, så lyder det hos ham som om at det tiltager, når han føler sig presset, får skældt ud, bliver ked af det, eller måske er ivrig efter at få noget fortalt. Lidt ligesom børn også kan stamme i disse situationer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Min umiddelbare tanke er at I må forsøge at tage det roligt, når det sker, ikke afkræve ham svar eller gøre noget som gør ham yderligere presset og urolig. Man kan jo ikke bede ham om at lade være, men må i stedet prøve at skabe en situation, hvor det ikke er nødvendigt ... og det er selvfølgelig svært med en dreng i 3 års alderen, som også skal have sat grænser.

Vi har tidligere talt om vigtigheden i at styrke jeres drengs selvværd, give ham følelsen af at han har værdi, at han er noget ganske særligt fordi han er den han er. Det lyder hos jer som om at ticksene kommer, fordi han er usikker i situationen og derfor er det vigtigt at I husker at anerkende ham, det han siger, det han gør - også når I sætter grænser "jeg forstår godt at du gerne vil det her, men det må du ikke fordi ...". Altså så han føler at han bliver forstået, lyttet til osv. også selvom han får nej, bremses i det han er igang med osv.

Det er vigtigt at I viser I har tid, at I lytter og at I viser ham fuld opmærksomhed, så han ikke føler sig yderligere presset, men fornemmer at han kan tage det stille og roligt, at det er okay.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o) Fortsat god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce