Svar: Hvordan takler vi grådanfald?

---

Kære familie

Børn i 1-3 års alderen får ofte det man kalder fortvivlelsesanfald, i modsætning til det der hedder kontrollerende anfald, som man kan se hos ældre børn.

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke selv kan finde ud af at få lynet sin jakke, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

At blive vred på ham, kalde ham hysterisk, sende ham på værelset eller i seng får ham måske nok til at holde op med at græde lidt, men det vil normalt ikke hjælpe barnet på sigt ...

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis I prøver at gå fra ham, så vil I sandsynligvis opleve at han går grædende efter jer "gå ikke fra mig mor", og det gør han fordi han har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

Det er ...

---

---

... dog en balance, for han skal jo heller ikke kører sig selv op eller ud af en tangent, hvor han ikke kan finde ud af at stoppe. Derfor tænker jeg, at man i jeres situation godt må sige at han skal stoppe, men sige det på en sød måde: "Det var også dumt mor skar kartoflen ud, men nu er det slut, nu har du fået en ny kartoffel, så nu er det klaret" eller hvad I nu kan sige - så I ligesom får sat ord på den frustration han har, viser at I forstår det, men samtidig også siger til ham, at nu kan han godt stoppe igen, nu er der styr på det.

Nogle gange kan reaktioner hos barnet være så voldsomme og det kan være så svært at komme i kontakt med barnet, at man er nødt til at afvente, vente på at barnet falder lidt til ro. Det er her normalt en god idé at fjerne sig selv (fordi barnet så kan følge efter) fremfor at sende barnet væk, hvilket signalerer at man ikke kan holde ud at barnet har det sådan, at barnets følelser er forkerte ...

---

---

Når man fjerne sig selv, så kan man sige til barnet at man godt ved han er ked af det, man er der, man vil gerne hjælpe, når han er parat, så kan han kalde eller komme - man går lige ud i køkkenet et øjeblik. På den måde fortæller man ham, at det er okay at han har det som han har det, at man godt kan mærke at han ikke er til fysisk kontakt og nærhed lige nu, at han lige har brug for at være lidt sig selv, men når han er parat, så er man der stadig for ham ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o) Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---