Svar: Amning... mætter ikke min datter
Hej med dig
Du skal bestemt ikke opgive amningen, hvis du gerne vil amme og det lyder det som om :o)
Der er ingen tvivl om at stress og manglende ro påvirker mælkedannelsen og derfor er det vigtigt, at du lige nu prioriterer at slappe af, være hjemme, få ro på - det er nødvendigt at du gør dette for at få amningen op at stå igen.
Prøv evt. at lægge dig med hende og am hende liggende i din seng en gang i løbet af dagen, ligesom du ligger ned om natten. På den måde får hun stimuleret dit bryst lidt anderledes og du får slappet lidt af imens. Ender I begge med at sove middagslur på den måde, så er det helt fint.
Det er sådan at jo hyppigere du ammer, jo mere mælk danner du. Det giver altså ikke mere mælk at have hende ved brystet i halve til hele timer, det giver dig mere mælk, at amme hende hver anden time i stedet for hver 4 time. Jo hyppigere, jo bedre.
Hvis du ikke kan få din datter til at spise ved brystet, så hyppigt, så vil det være en rigtig god idé at bruge en brystpumpe i stedet, så du på den måde får brystet stimuleret en ekstra gang og hjælper til at få øget din mælkemængde.
Det vil også være rigtig godt, hvis du imellem hver af hendes lure, kunne få hende til at spise lidt fra begge bryster. Gør det, at du ammer hende, når hun vågner af en lur og lad hende spise godt fra det ene bryst. Skift hende så, leg med hende, pludre, tumle osv. og am hende så fra det modsatte bryst inden hun skal sove igen.
Hvis du oplever at mælken ikke kommer hurtigt nok til hende, så kan du i første omgang prøve at stimulere brystet lidt inden du lægger til. Du kan gøre det med hænderne eller du kan gøre det med brystpumpen. Ved at få mælken til at løbe lidt, så motiverer du hende til at die lidt ekstra. Du kan også gøre det, at du med en lille engangssprøjte drypper lidt udmalket modermælk eller modermælkserstatning ned i munden på hende, når hun ligger ved brystet. På den måde kan hun smage at der er noget at komme efter og vil derfor bedre tage fat.
Man kan også hos lægen få en syntocinonspray, som er en hormonspay, hvor du tager et pust i ...
... hvert næsebor inden amning og det fremmer så nedløbsrefleksen. Brug af Syntocinonspray kræver dog at mælken er der. Man kan ikke tage en spray der får mælken til at løbe, hvis mælkemængden ikke er dannet ...
Så hos jer lyder det umiddelbart som om at du i første omgang skal arbejde på at få sat din mælkeproduktion op:
- Masser af hvile, og sørg også for at få mad og drikke i løbet af dagen. Det nytter ikke noget, hvis klokken bliver 13 og du hverken har nået bad, mad eller andet for dig selv ...
- Hyppig amning, jo hyppigere jo bedre - i princippet skal barnet have fri adgang til brystet døgnet rundt. Hvis det bliver for meget eller hun ikke vil, så kan du stimulere med brystpumpen.
- Skift af ammestillinger. Din datter stimulerer brystet forskelligt alt efter hvordan hun bliver lagt til.
- Sørg for ikke at få træk, kolde hænder og fødder. Nu hvor solen skinner så kommer de små sko og bare fødder frem og det dur ikke når man ammer. Du må ikke få kolde fødder og du må ikke sidde i træk. Det får blodkarrene i brystet til at trække sig sammen og mælken flyder ikke let. Det kan i sidste ende være med til at give en brystbetændelse.
- Udmalkning - se min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i artikelsamlingen.
- Hold igen med brug af sut i disse dage, jo mindre sut, jo mere vil hun være på brystet.
- Hold igen med mme. Hvis din datter efter amning på begge bryster fortsat er sulten, så skal du naturligvis give hende mælk og det skal være modermælkserstatning eller udmalket modermælk, men pas på ikke at proppe hende for meget. At sove i 11 timer efter at have fået en flaske lyder af for meget :o) Det er fint at hun lige får lidt ekstra efter amning, falder til ro med det og så sover 3-4 timer, vågner op og er klar til amning igen. Det giver også dig lidt ro og er helt okay.
Det er her også vigtigt at du netop starter med at amme og først bagefter tilbyder supplement på flaske, så hun stadig får dig stimuleret.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med det :o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











