Svar: Hvad må han få?
Kære Lea
Tak, det er dejligt at vide at mine svar kan give lidt ro en gang imellem :o)
Matthes må gerne få nødder. Men, det er vigtigt at han ikke får hele nødder, da de kan sætte sig fast i halsen. Lidt fint hakkede nødder der indgår som en del af Müsli der f.eks. kommes på tykmælk vil være okay. Især jordnødder og peanuts vil på grund af deres facon være meget farlige for små børn. Derfor anbefales det af sikkerhedsmæssige grunde at man ikke giver børn hele nødder. Faktisk ikke sålænge de er under 3 år eller mere ...
Mange har hørt at der er noget med allergi og nødder. Det er sådan at hvis man har pollenallergi og latex-allergi så vil nogen få allergiske symptomer, når de spiser visse frugter, grøntsager, krydderier og nødder. Man kalder dette for krydsreaktioner. Der er som udgangspunkt ikke grund til at holde børn fra forskellige fødevarer fordi man er bange for at de får allergi, som udgangspunkt skal barnet spise som vi andre, varieret og sundt.
Med hensyn til honning, så anbefales det ikke at man giver børn under 1 år honning. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden ved spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver kun syge hvis de spiser mad med toksin, hvor sporerne er inaktive og uden betydning. Hos spædbørn medfører ...
... indtagelse af sporer sygdom, da sporerne deler sig og og danner toksin i det specielle miljø som findes i tarmene hos børn der ernæres med mælk. Selvom din dreng nu er så gammel, at han ikke længere lever udelukkende af mælk, så lyder anbefalingerne stadig at han ikke bør få honning før han er tidligst et år.
Med hensyn til brød, så anbefales det at vælge brød med et højt fiberindhold uden at det indeholder hele kerner. Der sker i princippet ikke noget ved at du giver din dreng brød med hele kerner, men problemet er at han ikke er i stand til at tygge kernerne og derfor kan han ikke optage næringen fra dem. Hvis kernerne kommer hele ud, så får han ingen glæde af dem og får han for mange, kan det give problemer med tynd mave.
Når du skal vælge brød til din dreng, så kan du variere det lidt, så han nogle gange får det brød du selv synes er lækkert. Men i princippet bør du vælge brød som er lidt groft i det, men uden hele kerner.
Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner. Brød med et højt indhold af fibre, vejer ofte godt i hånden. Derfor kan du ved at holde brødet i dine hænder godt mærke forskel - både på de lysere og mørkere brødtyper.
De fleste børn er omkring 1½ år inden de kan tygge sig igennem et groft stykke rugbrød :o)
Fortsat god appetit :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








