Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue/dagpleje og modermælkserstatning


16. april 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Hvornår man skal lade sine børn starte op i pasningsordning afhænger helt af hvad mulighed man har som familie og hvad der tjener hele familien bedst ...

Nogle kvinder har det fantastisk med at gå hjemme, de synes barselsorloven er skøn, berigende og de eeelsker det. De tager i mødregruppe, går til babysvømning, går ture, handler, passer barn og hvad der nu hører til det. Andre kvinder synes det er forfærdeligt, de er slet ikke til yngelpleje, faktisk er de ved at få spat af deres barn fordi de går sammen dag ud og dag ind, de har faktisk meget mere lyst til de 2 årige børn.

Hvis man hører til de kvinder som elsker at være hjemme, nyder dagene, tiden med barnet osv. så er det rigtig godt at gå hjemme og netop udnytte at man har den mulighed. Men hører man til den anden gruppe, så kan både barn og mor være langt bedre tjent med at afslutte barsel hurtigere.

Set fra barnets synspunkt, så har små børn generelt ikke behov for at blive passet ude før de er ret gamle. Børn vil omkring 1 års alderen naturligt have glæde af at være sammen med andre børn, de spejler sig i hinanden og det er dejligt at være sammen med små mennesker ligesom en selv. De nyder således de andre børn, men leger ofte ikke med de andre børn - de leger ved siden af hinanden.

Man kan sige at jo mindre barnet er, jo lettere er det at passe for andre. Derfor oplever man ofte ikke de store problemer med at lade et barn på 6 måneder blive afleveret, hvorimod et barn på 8,9, 10 måneder meget tydeligt viser, at det her er jeg faktisk ikke så tilfred med. Netop 8-10 måneders alderen er der, hvor mange børn starter pasning første gang og det giver nogle gange lidt ekstra udfordringer fordi barnet netop i denne alder er igang med separationsfasen. Når det er sagt, så plejer indkøringen dog at lykkes uden de store problemer :o)

Et barn på 12 måneder eller ældre, vil naturligt også være mere bevidst om at man går, men vil samtidig også have en alder, hvor barnet naturligt bedre kan gøre sig forståelig. Børn vil i den alder kunne gå, det vil sige at de kan flytte sig, hvis der ...


Annonce

... er behov for det, og de kan kommunikere ved at pege, sige enkelte ord osv. De har en lidt anden selvstændighed der. På den måde kan det være lidt lettere at aflevere sit barn i den alder, fordi man som mor tænker, at barnet vil kunne gøre sig forståelig og bedre selv sige til og fra :o)

Der er fordele og ulemper ved alt, men jeg håber at du kan bruge lidt af ovenstående videre :o)

Med hensyn til flaske og mængde af mælk, så bør din dreng som tommelfingerregel få 1/6 af sin vægt i døgnet. Da han nu vejer 5000g, så skal han mellem 800-850ml i døgnet, fordelt på ca 6 måltider svarer det til mellem 135-145ml i hver flaske, igen skal man være fleksibel. Nogle gange spiser han lidt mere, ved andre måltider så lidt mindre.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

NAN 1 er en fin erstatning at give ham, der er ingen problemer med den, hvis han trives med den så synes jeg du skal beholde den. Det anbefales normalt at man forsøger at holde sig nogenlunde til den erstatning som barnet plejer at få fordi de kan være sammensat meget forskelligt og det kan være hårdt for barnets mave, hvis man skifter meget mellem de forskellige produkter. Det er dog sådan at nogle modermælkserstatning er lavet sådan at de f.eks. er bedre at give til børn med forstoppelse - det gælder f.eks. NAN H.A. eller Syrnet Grøn Allomin og her kan man godt give barnet f.eks. 2 flasker af denne erstatning og så bibeholde den vanlige erstatning i øvrigt. Man kan også skifte helt over til det andet, hvis det virker bedst sådan.

Vælger man at skifte til en anden type erstatning, så anbefales det normalt at man udskifter en flaske af gangen netop for at barnets mave kan følge med. Det vil sige at man giver en flaske ny erstatning o 5 almindelig den ene dag, dagen efter giver man 2 nye og 4 almindelige, næste dag giver man så halvt af hver osv.

Nogle børn reagerer meget hurtigt på skift af modermælkserstatning og vil få ondt i maven, hvis man prøver noget andet. Andre børn trives med masser af skift, de reagerer nærmest ikke på det, så ingen faste regler her.

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce