Svar: Kontrolmor

---

Kære Camilla

Når man som du i en meget tidlig alder har mistet sine forældre (din mor delvist), farmor og det der faktisk skulle have været ens primære omsorgspersoner, så kan det ikke undgå at påvirke en. Og jeg tænker at der ligger rigtig mange ting gemt her, som naturligvis betyder at du har behov for at kunne kontrollere ting selv. Hvis ingen har kunne tage rigtigt vare på dig, så har det været din opgave at sørge for dette selv, du har måtte bevare kontrollen.

Der er ikke tvivl om at vi har det bedst, når vi har en eller anden form for kontrol med vores tilværelse. De fleste af os trives bedst i trygge og nogenlunde forudsigelige rammer. Vi kan sagtens klare uforudsigelige ting, men vi er nødt til at have visse faste holdepunkter, for at have det godt ..

Man taler om en indre kontrol og en ydre kontrol. Den indre kontrol handler om at vi helst ikke vil opleve at blive skuffet, afvist eller ignoreret, vi har som du skriver behov for at føle at vi er gode mødre, at vi gør det godt og lever op til hvad det vil sige, ligesom vi har behov for at føle os elsket af vores partner osv.

Den ydre kontrol handler om at kunne passe sit arbejde, finde ud af at være i et parforhold, i en vennekreds osv. og det er sådan, at hvis man har en indre kontrol, eller en indre balance, så vil det ofte også være lettere at håndtere den ydre kontrol. Den indre kontrol giver os tryghed og når vi føler os trygge kan vi også bedre håndtere det ydre og vores behov for kontrol bliver derved mindre.

Så jeg tænker at du skal prøve at finde roen i alt det gode du gør, holde fast i at du er en super god mor, at det er okay at være bekymret, at det er okay at være en Løvemor. Du skal jo et eller andet sted sikre dig dit barn det bedste og det gør man nogle gange kun ved at have kløerne fremme ... Men du skal naturligvis også tro på og have tillid til at andre vil din datter det godt og der er naturligvis en grænse for hvor meget og hvordan du kan kontrollere andre.

Børn i dag har det som udgangspunkt godt. Vi har mulighed for at holde lang barselsorlov, mange har mulighed for nedsatte arbejdstider, børnene stimuleres og passes rigtig godt i daginstitutionerne osv. Børn i dag vokser op med store muligheder for et godt liv. Men samtidig har vi også meget store forventninger til os selv, vores rolle som mor (forældre), til omgivelserne og deres evne til at tage vare på vores barn, når vi ikke selv er til stede. Og vi er ofte plaget af skyldfølelse, følelsen af ikke at gøre det helt ...

---

---

... godt nok, simpelthen fordi vi jo elsker de unger så utroligt højt og ønsker dem alt det bedste vi kan give dem .. og selv det bedste virker nogle gange til ikke at være godt nok :o)

At få et barn er det største tab af kontrol, der findes. Fra den ene dag til den anden, bliver man som forældre fuldstændig styret af og helt og aldeles afhængig af sit lille barn. Et lille barn er uforudsigeligt, man ved aldrig om hun sover 1 time eller 4, om hun er glad, ked af det, sprudlende, træt eller noget helt femte, når hun vågner. Du ved aldrig hvad morgendagen bringer ...

Jeg tror det er utrolig vigtigt at man nogle gange slipper kontrollen lidt og prøver at tage tingene som de kommer, husker at opleve og nyde alle de sjove, dejlige små situationer som man kan have sammen med sit barn. Nyder at være i nuet, nyder tiden når den er der. Allerede nu, hvor din datter er ved at være 1½ år, vil du kunne mærke at tiden går hurtigt - det første år, det er bare gået stærkt og jeg tror det er utrolig vigtigt at vi nogle gange giver slip, stopper op og lader os selv nyde tingene mens de sker.

Det er vigtigt at vi husker på dette og ikke kun tænker på hvordan vi kan gøre alt omkring dem endnu bedre, hvordan vi kan kontrollere, sørge for, sikre ...

---

---

Og så skal man naturligvis også huske hinanden, huske parforholdet og ikke glemme at man netop er par og ikke 'kun' forældre. Du savner din kæreste og han savner ganske givet også dig og det er rigtig vigtigt at I giver jer selv lov til at komme ud, spise sammen, gå i biografen eller tage ud og besøge nogle venner eller lignende en gang imellem. Nogle ting skal I gøre alle 3, andre ting skal I gøre alene - bare I to forældre.

Så korte råd, for at opsummere lidt på ovenstående:

- Nyd nuet og tiden med din datter
- Tro på at du gør det rigtig godt og at andre godt kan erstatte og dække en rolle imens du ikke er til stede
- Brug det netværk I har, som aflastning, så I forældre kan komme ud og være lidt jer selv
- Betal dig for aflastning, f.eks. rengøring, fordi det giver mere overskud og mere tid
- Tal med din kæreste, sæt jeg ned og find ud af hvad forventninger I hver især har til hinanden og til det at være forældre
- Fald til ro med de beslutninger og valg I træffer
- Hold fokus på det positive, det gode, fremfor på det der er svært.

Tilsidst vil jeg lige sige at en psykolog måske godt kan hjælpe dig. Det kan du også tale med din læge om :o) Jeg håber dog at mine tanker her hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---