Annonce

Annonce

Svar: Udvikling - hvad bør han kunne nu?


15. april 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Rikke

Det lyder som om at Emil er rigtig godt udviklingsmæssigt med på alle punkter :o)

Fra 12-18 måneder skal han nu rigtigt lære at gå og i takt med at verden åbner sig, så bliver hans nysgerrighed og udforskningstrang også større. Det er både ude og inde og derfor har han brug for at komme begge steder. Han skal have masser af mulighed for at bevæge sig, udforske og opleve og det lyder som om at han er godt på vej - han rejser sig, sætter sig, kravler op, øver sig i at finde balancen uden at holde med hænderne osv. Det er alt sammen rigtig fint.

Han mestrer fint at spise med fingrene og øver sig dagligt i at spise med gaffel. Nogle gange bruges gaflen rigtigt, andre gange tages maden af gaflen og puttes ind i munden med fingrene. Det er naturligt og helt okay, man kan dog godt prøve at motivere til at gøre det rigtigt en gang imellem ... At spise med ske kræver mere træning og større teknik og de fleste børn er omkring 16 måneder inden de mestrer dette.

Sprogligt så lyder det også helt fint det du fortæller. Der er stor forskel på hvordan sprogudviklingen forløber og nogle børn taler meget hurtigt, andre er meget lang tid om at bruge sproget, men taler i stedet med fagter og mimik. Nogle børn har svært ved at udtale ord, lære nye ord eller sætte ord sammen til sætninger, andre børn har et meget stort ordforråd, men har svært ved at fortælle om ting på en sammenhængende måde.

De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som de gerne vil have fat i, genstande som de gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

Nu hvor din dreng endnu ikke er fyldt et år, så kan han ikke forventes at kunne dette helt endnu, men det kommer i nærmeste fremtid. Omkring 14 måneder, vil det være naturligt hvis han begynder at kunne følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser ham hvordan og siger "klappe". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden. Det lyder som om at han allerede er begyndt at kunne disse ting, så det er rigtig godt.

Han vil også omkring 14 måneders alderen pege på ...


Annonce

... en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Så sproget tager form lige så stille og roligt og som sagt er der netop her meget stor forskel fra barn til barn :o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Milepæle i udviklingen 1-1½ år:

- Begynder at gå selvstændigt
- Klatrer op i møblerne og skal så hjælpes ned igen
- Samler ting op fra gulvet uden støtte
- Vil helst spise med fingrene, bruger pincetgreb
- Begynder at spise med ske
- Kan bygge tårn af 2-3 klodser
- Kan kaste en bold
- Kender familiens navne
- Forstår flere små ord
- Begynder selv at sige små ord

De fleste børn er 1½-2 år før de begynder at hjælpe med selv at tage tøj af (det er lettere at tage det af end at tage det på) og det er også omkring 2 års alderen at de fleste børn gerne selv vil hælde mælk op, begynder at nyde at kunne lege med køkken - et legekøkken er en rigtig god gave til en 2 årig :o)

Med hensyn til tænder, så er der faktisk en del børn som ikke får tænder før efter 1 års alderen og de tandlæger jeg har talt med siger at det er en stor fordel. Tænderne bliver sundere og stærkere, hvis de først kommer, når barnet er ude over mælkeperioden. Det er hårdt for tænderne at ligge badet i mælk om natten ... :o)

Jeg har aldrig hørt om at tænderne ikke dukkede frem .. :o)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce