Svar: Hvorfor vil han ikke sove om dagen?
Hej med dig
Det lyder som om at I har haft en lidt hård start på livet, det lyder som om at din dreng har haft mange smerter på grund af sine låsninger i nakke osv. og han har sandsynligvis derfor fra starten naturligt haft svært ved at sove og finde ro. Hver gang han blev lagt ned, så har det jo gjort ondt ...
Nu er han behandlet men erfaringen har han med sig og det tager tid at få en ny erfaring. Han er naturligt i kraft at sin alder stadig meget tryghedssøgende, har det dejligt og bedst med at sove i din favn og har samtidig så også en protest mod at skulle sove, fordi han lige nu oplever mere af verden, følger med øjnene, fornemmer rummet han er i, fornemmer hvorvidt han er hos dig eller en fremmed osv. Det er altså på en gang tale om at han har brug for rigtig meget tryghed, nærhed, hjælp til at blive skærmet og så naturligvis også behov for at opleve, lade sig stimulere, der skal ske noget.
Derudover har I også brug for faste rammer, det vil give jer begge mere ro og overskud i hverdagen. Du skal derfor planlægge dagen således at din dreng sover 3 lure dagligt.
Det vil være helt okay, hvis han i begyndelsen trilles i søvn i sin barnevogn, det er en mindre detalje, som du så må ændre på hen af vejen. Lige nu drejer det sig om at få skabt en rytme, få påvirket hans indre ur og give ham fornemmelsen af at have brug for at sove. Da han er en dreng, som sender svage signaler og er svær at aflæse, så må du kigge lidt på klokken, når du putter ham og du skal regne med at han kun er vågen ca 2 timer af gangen.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre i mors seng
Formiddag 9.30: Ammes/flaske
Puttes i barnevognen til formiddagslur
Frokost 12-13: Ammes/flaske
Puttes til middagslur, igen gerne i barnevogn
Eftermiddag 16-17: Ammes/flaske
Sover sin 3 lur, som ofte er den korteste lur
Aften 19.30-20: Ammes/flaske
Puttes til natten i sin seng
Sen aften 23-24: Ammes/flaske
Nat 03: Har sandsynligvis fortsat behov for en flaske her
Når han om dagen vil ...
... opleve, mærke verden, så tag ham i en bæresele eller slynge og gå rundt med ham, brug den også hvis du skal ud at handle eller bare har noget praktisk du gerne vil have lavet. Overvej også om du måske skulle lade ham sove i en slynge hos dig en gang imellem, simpelthen fordi det lyder som om at han i din favn sover og har det rigtig godt.
Sørg også for at bruge ham selv fysisk, hjælp ham med at trille, dreje rundt, dans med ham, tumle med ham, så han får en naturlig fysisk træthed i kroppen.
Nogle gange kan man godt blive forsigtig fordi man er bange for at overstimulere sit barn og tænker at det er overstimulering som giver problemer. Men sådan er det ikke altid og det er vigtigt at din dreng får brugt sig selv både fysisk og mentalt i sine vågne perioder for også at mærke hvornår han er træt og har brug for at koble fra - og når det tidspunkt er, så skal du så hjælpe ham med at lukke af for verden og overgive sig til søvnen.
Svøb ham, am ham og se så på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han kan få en sut eller bare have en sutteklud ved sit ansigt. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Hvis han ligger i barnevognen så tril den roligt frem og tilbage. Stop lidt op hele tiden, græder han så triller du lidt igen, holder pause, lytter, triller igen hvis han græder, men stopper hele tiden - det er sådan du tilsidst lærer ham at han ikke behøver blive gået med for at sove.
Men lige nu må du som tidligere sagt gerne gå med ham, lige nu skal du fokusere på lidt rytme og struktur, både hele dagen igennem men også i måden du putter ham på :o)
Fortsat held og lykke:o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











