Svar: Vil ikke rigtig spise - 11 mdr.

---

Kære Lise

Jeres plan for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud og tilbuddet om mad er meget passende og godt. I skal naturligvis medtænke at han udover at skulle spise også stadig har brug for at få energiberiget sin mad og at I derfor skal give ham lidt ekstra fedt. Meget gerne fisk, fiskepålæg af forskellig slags, fordi der er nogle essentielle fedtsyrer i fisk, som vi ikke kan få andre steder fra.

Derudover er proteiner også vigtigt og det ser ud som om at du er opmærksom på dette. Din dreng får hårdkogt æg, kød, gryn, grøntsager osv. og tilbuddet lyder umiddelbart fint og varieret :o)

Jeres problem er nok at I på en eller anden måde har fået sprunget det stadie over, hvor børn naturligt putter i munden. Netop i 7-8 måneders alderen vil mange børn naturligt undersøge med munden, legetøj, stofklude, fingre - og også mad kommes i munden og derfor er det især i denne alder, at man virkelig skal introducere så mange smagsmuligheder som muligt... Når børn først er blevet 11 måneder som jeres dreng, så er de naturligt lagt mere selektive, de undersøger ikke kun ved at komme i munden, men i stedet ved at tvære maden ud mellem fingrene, smide den på gulvet osv.

Da jeres dreng har tabt sig, så er I naturligvis nødt til at sikre at han får den næring han har behov for. I kan derfor ikke tillade at han kun tilbydes alderssvarende mad (mad i stykker) men er nødt til fortsat at supplere ham med skemad og mos. Derfor er du nødt til at gøre som du gør nu - tilbyde ham mad i stykker, mad med bid i - gerne større stykker brød som han selv skal bide af fremfor hapsere ... og så supplere ham med lidt mos fra glas eller hjemmelavet grød eller mos, alt efter tidspunkt på dagen.

Du må prøve at motivere ham ved at give ham lidt valgmuligheder på tallerkenen. Brug f.eks. en tallerken inddelt i rum, så der kan ligge brød i det ene rum, kogte ærter, majs, gulerod i det andet, frikadelle i det tredie, pastaskruer i det fjerde osv.

Giv ham mulighed for at spise selv, han kan spise med fingrene og en gaffel, prøv at motivere ham til det I gerne vil have ham til "Ind i munden, mmm mamam, ind i munden med maden ...

---

---

... skat", når han hellere vil lege med det. Lad ham smage fra jeres tallerken, lad ham prøve at putte lidt i munden på jer, og så spise lidt selv osv. Og følg så efter med skemaden, når han ikke spiser nok af det andet - det er nødvendigt, så han ikke taber sig :o)

Læg mærke til om han helst spiser bestemte fødevarer - er det f.eks. altid mest pasta der ryger ned, købegrød eller andet, så giv ham lidt af dette sammen med den anden mad. Så kan han starte med noget at det I ved han godt kan lide og når man er igang med at spise lidt, så følger der nogle gange noget andet med ... Nogle gange spiser børn efter farver, så prøv at lægge mærke til om det gælder for jeres dreng.

Hvis han f.eks. helst spiser brun mad, så giv ham øllebrød, kartofler, grøntsager, kød osv. med brun sovs, bag mørkere former for brød osv. Det kan være en måde at få ham til at spise mere og mere varieret på - netop at fokusere på om farvevalg påvirker ham og så gøre ham tryg ved at holde sig til de farver som han helst spiser og så stille og roligt få introduceret noget nyt.

---

---

Det er også vigtigt at give ham madro, det er vigtigt at han ikke sidder og troner for bordenden, men sidder på langsiden ligesom I andre. Det er vigtigt at give ham en tallerken med lidt valgmuligheder på og så lade ham gå igang med at spise, uden at I kigger på ham eller taler om ham og hans indtag. Han har jo en alder nu, hvor han er meget bevidst om at det at han lukker munden gør noget ved jer og at han ved at gøre dette får en helt anden opmærksomhed end ved andre ting. Han bliver meget hurtigt centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det. Derfor er det vigtigt at få brudt dette, fordi det kan gøre, at han naturligt begynder at knibe munden mere og mere sammen.

Og så er der naturligvis børn der af forskellig årsag ikke spiser, små børn kan godt få en spisevægring og det kræver professionel hjælp at finde ud af hvad dette skyldes. Derfor er det rigtig godt, at I bliver fulgt og taler med både sundhedsplejerske og læge omkring jeres drengs spisevaner.

Jeg håber ovenstående tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---