Svar: Blå Beauvais
Kære Simone
Grøn Allomin eller syrnet allomin som den også kaldes er en fuldgyldig erstatning, som man kan give barnet fra fødslen og ligeså længe barnet trives på den.
Den grønne, syrnede allomin er tilsat citronsyre, der påvirker mælkeproteinerne, så optagelsen i tarmen lettes og derfor anbefales den syrnede Allomin til børn med træge maver.
Blå Allomin findes både i type 1 og type 2. De er begge fuldgyldige erstatninger og det betyder at barnet kan leve udelukkende af begge. Blå Allomin 1 anbefales fra fødslen og kan bibeholdes til barnet ikke får flaske mere, så længe barnet trives med denne form for mælk. Hvis barnet ikke trives med Allomin 1, det vil sige, hvis barnet ikke bliver mæt nok af at få Allomin 1, så kan man skifte til Allomin 2.
Allomin 2 bør tidligst gives fra 4 måneder. Den indeholder lidt mere jern end Allomin 1. Det kan bruges i madlavningen og kan give af både kop og flaske.
Blå og Grøn allomin produceres af Beauvais, og erstatningerne minder generelt om hinanden i sammensætning. Hvis din dreng trives med Grøn allomin - og det lyder det til, hans afføring lyder helt normal, så er der ingen grund til at skifte til anden erstatning.
Nestle producerer NAN og her kan man få NAN 1, NAN 2 og NAN H.A. I sidstnævnte er proteinerne delvist hydrolycerede og det betyder at børn med tenden til allergi måske tåler denne erstatning bedre, samtidig vil det ofte hjælpe børn med tendens til træge maver.
Både NAN 1 og NAN 2 er fuldgyldige modermælkserstatninger og her gælder det samme som med Allomin. Hvis barnet trives med type 1, så er der ikke grund til at skifte til type 2. Hvis barnet har brug for at få mælk som mætter mere, så vil det være fint at skifte til type 2 - tidligst fra 4 måneder. NAN 2 mætter altså lidt mere end NAN 1 og så indeholder den også lidt mere jern.
Derudover findes der jo også HIPP, som laver en almindelig modermælkserstatning type 1 og som fra 4 måneder har en tilskudsblanding - type 2. At det er en tilskudsblanding betyder her at barnet ikke kan leve udelukkende af den. Det betyder at barnet i 4-6 måneders alderen max bør få 2 flasker dagligt, tilgengæld mætter den lidt mere og mange forældre ...
... synes tilskudsblandinger er gode at give om aftenen inden sengetid. Vælling er også en tilskudsblanding. HIPP laver økologisk modermælkserstatning.
Man kan også købe Arla's Babymælk, som er en modermælkserstatning der er fuldgyldig og kan gives fra fødslen. Den er danskproduceret og noget billigere end mange af de andre ...
Alle erstatningerne smager forskelligt og er naturligt sammensat lidt forskelligt og derfor må man nogle gange prøve sig frem, for at finde ud af hvilken erstatning ens barn bedst kan lide, samt hvilken erstatning der får barnets mave til at fungere bedst.
Vælger man at skifte til en anden erstatning, så er det generelt en god idé at gøre dette langsomt, så man udskifter en flaske af gangen. Ofte vil man gøre det sådan, at man giver 5 flasker af den vanlige erstatning og en flaske af den nye. Næste dag giver man så 4 flasker vanlig erstatning og 2 flasker af den nye osv. Så man stille og roligt kommer helt over på den erstatning man ønsker at skifte til.
For nogle børn fungerer det bedst at bibeholde f.eks. 2 flasker af den grønne og så give 4 flasker af blå allomin 1 eller 2. For andre er det bedre bare at køre med den grønne hele tiden og for atter andre er det bedre at skifte produkt. Det er helt individuelt.
Afføringen vil naturligt altid være mere grøn når man giver erstatning og mere gul, når man ammer, så det du fortæller lyder normalt. Så længe du ammer, vil det også være helt fint, at din dreng kun har afføring hver 2 dag, det lyder jo som om at han trives med det :o)
Hvornår du stopper med at amme, må du prøve at vurdere, det kommer helt an på hvordan du har det bedst. Igen gælder at du skal søge for at trappe ned stille og roligt, så hvis du ammer 6 gange i døgnet den ene dag, så ammer du kun 5 gange den næste, 4 gange i døgnet den 3 dag osv. Nogle gange er du nødt til at bibeholde amningerne i nogle dage og kan ikke trappe for hurtigt ud, her må du prøve at fornemme på din brystspænding hvor hurtigt du kan gå frem. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du at få en brystbetændelse og det er der jo ikke grund til at påføre sig selv ... :o)
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











