Brev:
Piveri ...
Hej Helen,
Ja nu er det vist tid til at skrive til dig igen :-) håber ikke det bliver for langt.
Dette drejer sig om begge vores børn, så jeg tager jeg lige problemet med vores store pige Nana på 3 ½ år først.
Vi undrer os over at hun har svært ved at være alene f.eks. i stuen hvis jeg eller min mand er i køkkenet eller på toilettet. Vores køkken ligger i forlængelse af stuen, og hvis vi er inde i stuen og går i køkkenet så begynder hun at græde/skrige sådan nærmest hysterisk, og kommer løbende ud og vil op og bæres, eller holde i hånd.
Vi har også situationen at når der kommer gæster eller bare en nabo lige kommer forbi for at snakke, så hænger hun specielt på hendes far, og hun græder og bliver ved med at afbryde, står og hiver i min mand, og siger at hun vil bæres, eller holde i hånd, lige så snart folk er ude af døren igen, så løber hun ind og leger igen. Vi har talt en del om det min mand og jeg, og vi er begyndt at lade være med at invitere nogen for vi orker ikke dette piveri.
Nu er hun også begyndt at starte morgenen med hendes piveri, dvs. vi kan godt vække hende og vi hygger lidt i sengen, og hun virker som om hun er i godt humør (puhaa tænker vi) MEN mange gange når vi ikke engang ud på badeværelset før det hele starter igen, så vil hun ikke på toilettet, hun skal ikke tisse, siger hun, men vi holder fast i at hun skal prøve, så kan det være jeg har taget noget ”forkert” tøj frem til hende, f.eks. bukser i stedet for en kjole, her får hun så lov at gå med ud i garderoben og vælge noget tøj, hvilket vi så gør sammen…, men så bliver det mange gange også en kamp at få tøjet på hende, nogle gange vil hun selv og bliver vildt frustreret hvis det ikke lige lykkedes i første omgang, andre gange kan hun slet ingenting selv.
Generelt så ”piver” hun meget, den mindste smule som går hende på, det kan være vi ikke lige er hvor hun vil have os, eller stolen skal rykkes ind, eller ting hun ikke kan nå, eller siger hun ikke kan nå, selvom vi godt kan se at det kan hun godt, så ”piver” hun i stedet for at spørge os om vi vil hjælpe hende. Hun har et fantastisk godt sprog og kan udmærket gøre sig forståelig.
Hun kan heller ikke falde i søvn alene, selvom vi alle sammen sover i stuen pt. pga. ombygning så kan vi ikke bare sige godnat og sov godt. Vi skal ”putte” sammen med hende til hun sover, ikke at det er så stort et problem, for hun sover i løbet af ...
... 5-10 min. Men det undre os bare at hun ikke kan ligge selv, og bare falde i søvn.
Hun vil ofte have sin mad skåret ud ”ligesom Kaya” siger hun, Kaya er hendes lillesøster på 17 mdr. det samme gælder koppen, hun vil drikke af de samme kopper som Kaya, med tud på…..
Hvordan kan vi stoppe dette piveri? Der er nogen som har sagt til os at det kan være hendes måde at få opmærksomhed på fra os, og det mener vi altså ikke det kan være, for hun får simpelt hen så meget opmærksomhed, det er lige før jeg kunne forstå hvis det var Kaya som søgte den….
En anden ting Nana vs. Kaya, og det er at Nana tager rigtig mange ting ud af hånden på Kaya. Kaya er rigtig god til at sidde og lege selv, men Nana kommer næsten altid og forstyrre ved at tage ting fra hende, eller hvis Kaya har sat sig på en stol, så kan Nana finde på at skubbe hende ned så hun selv kan sidde der. Hvor meget skal vi blande os? Lige nu blander vi os rigtig meget synes vi, og nogle gange bliver der ikke sagt ret meget andet en NEJ, eller DET MÅ DU IKKE, eller I SKAL VÆRE SØDE VED HINANDEN osv. osv. og er egentlig usikre på om vi blander os for meget?
Så kommer vi til spørgsmålet om vores mindste datter, Kaya på 17 mdr. På os virker det som om vi skal styre hendes søvn rigtig meget, hun sover bl.a. kun 2 timer om dagen (vi taler faktisk om at sætte det yderligere ned til 1½ time) for ellers kan vi ikke putte hende om aftenen, og så er spørgsmålet, er det ok at styre hendes middagslur på den måde når hun ikke er ældre?
En anden ting er at vi sover som nævnt tidligere i vores stue pga. ombygning, så vi har slået 3 senge sammen, dvs. Nana sover ovre ved os men i sin egen seng, Kaya’s tremmeseng står ved fodenden af vores senge. Vi putter altid Kaya i sin egen seng, men i løbet af aftenen/natten begynder hun at græde og viser tydelig tegn på at hun vil op, og vi tager hende så over i vores seng, hvor hun oftest falder i søvn med det sammen, men generelt sover hun meget uroligt. Hvor meget opfatter hendes størrelse at storesøster sover ovre hos os og hun sover i sin egen seng? Grunden til jeg spørger er at vi godt kunne tænke os at lære hende at sove i hendes egen seng, men kan ikke finde ud af om det er lidt unfair når nu storesøster sover hos os? Vi regner med at vores ombygning er færdig omkring årsskiftet 2009/2010, hvor de så får hver deres værelse.
På forhånd 1000 tak for dit altid brugbare svar.
Jette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire