Svar: Vi kan ikke styre hende

---

Kære Ingrids mor

Det er rigtigt at børn ofte slår fra sig, når de mangler ord og selvom Ingrid er blevet rigtig god til at tale og ordforrådet er stort, så har hun naturligt svært ved at sætte ord på sine følelser. Det er svært at beskrive, hvis man føler sig usikker på noget, føler sig overset eller bare i det hele taget synes at alt er svært og går imod en fordi man er 2½ år, mangler de forbindelser i hjernen det skal få en til at bevare roen ... Selv voksne kan have svært ved at sætte ord på deres følelser :o)

Der er ingen tvivl om at jeres datter godt kan mærke at der sker en ændring hos jer, at der er en baby på vej. Det er noget I taler om, forbereder, I er måske ved at sortere i tøj, legetøj, finde frem, gøre klar og samtidig hører hun også andre kommentere din mave og hun fornemmer helt sikker at du ændrer dig. Pladsen på dit skød bliver mindre, du løfter hende ikke op som tidligere osv. Det kan være små ting i dagligdagen som giver en ændring hun kan mærke og som hun naturligt reagerer på fordi hun ikke forstår det.

Samtidig har hun så også en alder, hvor hun bliver frygteligt fortvivlet, når ting ikke vil som hun vil. Når man er 2½ år, så er man på en gang både lille og stor, en udfordring I vil opleve endnu mere, når den lille ny kommer :o) Med den alder jeres datter har nu, så er følelserne ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun faktisk meget lille.

Hendes selvstændighedstrang er dominerende og det er helt normalt at sige Nej! Det er også helt normalt at gøre det modsatte af hvad hun får besked på, at overdrive sine følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor og far er i nærheden end når I ikke er. Hun er i stand til at føle skam og skyldfølelse, kan således begynde at få lidt dårlig samvittighed, hvis en anden får skæld ud over noget hun har gjort osv.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man ...

---

---

... kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Og her er det utroligt vigtigt at man skelner tingene fra hinanden og derfor handler forskelligt, alt efter hvad det egentligt er der foregår.

Børn i jeres datters alder får fortvivlelsesanfald, hvor hun er oprigtigt ked af det. Det skyldes hendes hjernemæssige umodenhed, hun mangler de vigtige forbindelser i hjernen, som skal give hende roen, gøre at verden ikke bryder sammen og hun har ikke dannet alle disse forbindelser endnu. Så hun bliver oprigtigt ked af det, når tingene ikke går som hun gerne vil eller ikke vil. Det kan som sagt være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Det er ikke det samme som at hun får ret og I skal følge hendes vilje, men det er vigtigt at hun føler sig forstået og lyttet til, for derved slapper hun af og derved skabes de vigtige forbindelser i hjernen :o)

---

---

Når hun slår, så er det fint at I siger nej, sætter hende fra jer og fortæller at sådan skal hun ikke gøre, det gør ondt, I bliver kede af det osv. Men nogle gange skal man også prøve at finde ud af, hvad der udløser slaget, for det kan jo også være en måde at få opmærksomhed på ...

Jeres datter har brug for at bevæge sig, brug for at bruge sin krop, hun har brug for fysiske udfoldelser og måske skulle I prøve i øjeblikket at prioritere dette lidt mere. Ved at tumle med hende, gå ud og spille bold, gå ture, køre på cykel - har hun en løbecykel ellers er det måske sådan en man skal have, når man bliver storesøster? Ved at hjælpe hende til at bruge sig selv fysisk, så behøver hun måske ikke slå for at mærke sig selv og mærke jer, jeres reaktion. Nogle gange hjælper det faktisk at få gang i barnet fysisk - at få brændt noget krudt af :o) Det giver en helt anden ro og mulighed for hygge, når man så er hjemme igen ...

Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig god påske og fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---