Svar: Vil ikke have grød
Kære Lisa
Det er bestemt ikke forkert at introducere nye fødevarer for Gustav, det er sandsynligvis fordi maden er for ensformig at han ikke rigtig gider den :o)
Nu hvor han er 6 måneder må han få stort set alt og maden kan stille og roligt begynde at tage udgangspunkt i den mad I andre også spiser. Han vil således fint kunne få grøntsagsmos af de grøntsager I andre spiser om aftenen, kød, fisk, lidt sovs osv. som også er med til at give smag.
Man kan naturligvis godt vælge at holde lidt pause i et par dage, for at se om han så bliver mere parat. Men ellers tænker jeg at det er vigtigt at I nu begynder at give ham lidt blød frugt i hånden, ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende som han kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Netop det at sidde og sutte på noget sætter gang i spytproduktionen, øger lysten til at spise og giver ham mundmotoriske færdigheder samtidig med at han lærer at maden kan smage forskelligt. Start derfor de fleste måltider med at give ham noget i hånden imens du gør grød og mos parat og følg så efter med skemaden.
Sørg for at han tilbydes skemad 3 gange dagligt + mellemmåltider 2 gange dagligt. Sæt ham i den høje stol, når han skal spise skemad og sørg for at han altid tilbydes rigtig mad før han tilbydes mælk.
Giv ham mad som smager af noget. Han skal have havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, gerne med lidt frugtmos som topping og så skal han have grøntsagsmos med kogt kød og fisk. Du skal give ham mos som smager af noget, mos som tager udgangspunkt i den mad som I andre spiser. De gammeldagsretter er ofte rigtigt gode og han må få næsten alt.
Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du kan lave maden selv, eller du kan give ham mos fra glas, det er også okay. Du må meget gerne lave lidt sovs med sødmælk og så give ham grøntsager, ris og lignende ...
... om aftenen moset med lidt sovs. Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette og det er en måde at få mos i ham på, som smager af noget - og med udgangspunkt i jeres mad. Du kan give ham rester til frokost, så du på den måde også der får fyldt ham lidt ekstra op.
Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer ham og så skal han sidde med ved bordet.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Formiddag 7.30-8: Havregrød, eller anden form for grød, hvad du nu synes. Vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, - appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende,evt. lidt frugtmos, vand af kop
Lille flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Sidde med lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden imens du gør mosen klar.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Tilbydes igen lidt frugt i hånden ligesom om formiddagen og får også flaske om eftermiddagen
Begynder måske at springe powernappen her over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Start igen med at give ham lidt i hånden at sutte på selv, følg efter med skemaden og når han så har spist, så sidder I alle sammen ved bordet og han fortsætter så igen med lidt i hånden, imens I spiser færdig. På den måde spiser I sammen og han oplever hvad det vil sige.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se indgår der fortsat en del flasker i denne plan og det kan godt være at det er for meget for din dreng. Det kan sagtens være at han nu kan nøjes med 4 flasker dagligt og det er helt okay, hvis han stadig når op på ca 750ml mme i døgnet ...
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte







