Svar: Spoleret nattesøvn

---

Kære Frustrerede forældre

Det er altid svært at vide, hvad der sker, når børn pludselig ændrer adfærd. Ofte handler det om alder og udviklingsspring, hvor børn naturligt søger deres forældre mere, virker mere tryghedssøgende, pylrede og til at mangle overskud. Andre gange spiller sygdom en rolle, barnet kan have ondt i ørerne, børn kan også vågne med gråd på grund af tandfrembrud osv. Og så kan der naturligvis også være ting, som barnet går rundt og tumler med, det kan være svært at være i vuggestuen, mærke modstanden fra den andre børn, svært i det hele taget bare at være 1½-2 år gammel ...

Nogle børn vågner med skrig om natten, de kan sætte sig op, være svære at nå ind til og være helt ulykkelige. Man bliver som forældre naturligt frustrerede når dette sker, især fordi man kan opleve det rigtig svært at få barnet roligt og videre i søvnen. Nogle børn drømmer mere end andre børn og måske er der en arvelig tendens her? Kan nogle af jer forældre huske, at I som børn drømte meget, måske har I fået at vide, at I ofte snakkede eller gik i søvne?

At hun vægrer sig mod at skulle sove, kan sagtens hænge sammen med alder og udvikling, at hun ikke vil gå glip af dagen, hun vil ligesom have det hele med. Det er her vigtigt at I fortæller hende, at der ikke sker noget sjovt nu, I arbejder, har noget praktisk I skal lave og hun skal sove.

Du skriver at hun ikke er bange for mørke, men det kan være en god idé med en lille natlampe på værelset, så hun kan orientere sig, ligesom det også kan være en god idé at lade døren til hendes værelse stå på klem, så lyset fra gangen kommer ind til hende og så hun kan høre at I er der. Hun må stadig godt føle sig som en del af familien, ...

---

---

... hun må gerne kunne høre at I er der og at hun ikke er ladt alene, selvom hun nu skal ligge i sin seng.

Din fornemmelse af at der næsten ikke skal noget til, så tipper bægeret over ... det er svært at sige hvad det handler om og hun er jo svær at spørge. Det er begrænset, hvor meget hun selv kan forklare, når hun ikke er ældre end hun er. Det bedste I kan gøre er at være der for hende, pas på ikke at stille for store krav, lad hende være lidt lille i øjeblikket, I skal nurse hende lidt. Jo mere hun mærker at I er der for hende, jo mere mod får hun også. Hvis hun føler at I skubber hende fra jer "nu må du altså lige selv", "hold op med at være hysterisk", "prøv at se den anden pige, hvor hun kan .." osv. hvad man nu kan finde på at sige, så bliver det værre og det er ikke befordrende for hendes selvværd. Prøv derfor at lytte, være tilstede, sæt ord på når verden er svær "nåå, bliver du bare så ked af det lige nu, så lille skat" - det er fint, fremfor at stille for mange krav.

---

---

Jeres datter har været syg, er startet i vuggestue og skal i det hele taget vende sig til at hun snart bliver 2 år. Der kræves mere og mere af hende generelt og lige nu er det bare lidt svært at være hende. Det mærker I derhjemme og det kræver lidt ekstra overskud fra jer. Der er dog højst sandsynligt tale om en periode og I skal nok få jeres lille glade pige igen :o)

Jeg ved at hun tidligere har været passet af farmor og at de to har det rigtig godt sammen. Hvis I forældre har brug for en pause, brug for lidt tid til hinanden, så lad farmor tage over. Tillad jer selv at udnytte at I har den mulighed. Det kan give lidt ekstra ressourcer til at klare lidt igen :o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---