Annonce

Annonce

Svar: Er der behov for en ny dagsrytme til tvillinger på 10 mdr.


24. marts 2009

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Lad mig starte med at sige at planen for dagen ser fornuftig nok ud, det lyder fint og alderssvarende det du fortæller - især med de startproblemer børnene havde som spæde :o)

De fleste børn på 10 måneder vil have behov for at sove 2 lure dagligt, ofte varer dagslurene samlet ikke mere end 2½ time og om natten sover de så ca 11-12 timer. Det betyder at de ofte sover f.eks. 45 minutter om formiddagen og 1½ time over middag, bliver puttet til natten kl. ca 20 og står op igen kl. 07 ...

Dette er naturligvis gennemsnitligt og nogle børn har brug for at sove lidt mere og det lyder til at være tilfældet hos jer. Det er også helt naturligt og helt okay, at børnene er lidt forskellige hvad angår måde at sove på, ligesom deres indtag af mad også varierer.

Børnene har behov for 400ml mme dagligt indtil de er 12 måneder gamle, fordi det sikre dem jernnok og også kalk osv. Det svarer normalt til at barnet kan drikke to flasker a 200ml og de to flasker kan meget fint ligge aften og sen aften, da det giver større ro om natten og gør at de så vågner og er sultne og kan spise en god gang grød om morgenen.

Ved siden af de to flasker, kan barnet så få mme eller sødmælk via maden, det bruges fortsat i grød og mos, det kan kan gives af kop til maden og derudover får de også mælk via sovs, yoghurt og lignende. Det samledes mælkeindtag bør ligge på ca 500ml i døgnet.

Nogle børn drikker ikke særlig stor mængde mælk af gangen i flaske og så må man naturligvis tilbyde barnet flaske 3 gange dagligt, for at få mælke- og væskebehovet dækket ind.

Med hensyn til kræsenhed, så hørte jeg fornylig at børn ofte skal introduceres for nye fødevarer 15 gange inden de har vænnet sig til smagen og konsistensen. Det tager altså tid at få introduceret noget nyt og man skal ikke give op, men i stedet blive ved med at prøve og så huske på, at smage 15 gange - det er mange gange ... :o) Det er fint at supplere med mos fra glas, det er helt okay.

Med hensyn til ørerne, så lyder det jo som om at det godt kan gøre lidt ondt i Nikolais ører, når han græder, når han lægges ned og holder op, når han kommer op i jeres favn. Samtidig er der naturligvis også det i det, at han jo har fået en erfaring med sig om at det gør ondt, han har ...


Annonce

... ligesom lært at blive vækket af smertejag fra ørerne, så selvom han lige nu ikke har ondt og ørerproblemerne måske er ovre, så er det som om at kroppen husker og det tager tid, at finde ud af at det ikke gør ondt mere og at han roligt kan sove videre, når han vågner.

Dertilkommer at børnene jo er igang med separationsfasen som også spiller ind og giver en naturlig urolig nattesøvn. Både motorisk og mental uro, så her må man også bære lidt over med dem :o)

En plan for dagen i forhold til deres alder kan se således ud:

Morgen: Grød, vand eller mme af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt eller frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur og kan her få flaske, hvis I skønner det er nødvendigt for at nå op på mindst 400ml dagligt. Det er ikke store mængder de skal have, der skal være plads til frokosten.

Puttes til formiddagslur

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf osv. Grønsagsmos kan også bruges som pålæg og det kan også bruges som supplement, så du er sikker på at de er mætte. Kan derudover få lidt kogte grøntsager, kartoffelbåde eller lignende at gnaske i og øve pincetgreb med, ligesom de også kan få lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, pølse eller hvad I nu har som rest fra aftensmaden.Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, en lille portion tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, revne æbler, rugbrøddrys, müsli. Vand af kop

Aften: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk grøntsager, sovs af forskellig slags - fint som I beskriver de er godt igang med. Får både mos og mad i stykker, mad som smager af noget osv. Vand af kop.

Kan supplere med lidt frugtgrød med mælk eller en godnatgrød inden sengetid

Puttes til natten med en flaske

Sen aften: Flaske og sover uden mælk til tidlig morgen

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, når jeg ser jeres beskrivelse for dagen nu, så er det tydeligt at der er sket stor ændring i forhold til for 2 måneder siden, så selvom I føler det går langsomt og det er hårdt, så går det fremad, når man ser det ude fra ... tiden arbejder også for jer:o)

Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce