Svar: Aftensmaden volder problemer
Kære Buller
Når man er 10 måneder gammel, som jeres dreng, så vil det være helt relevant at få 400ml mme dagligt, hvilket normalt svarer til at barnet får 2 flasker af 200ml. Ofte gives disse aften og sen aften, andre gange aften og tidlig morgen - det må man gøre, som det passer bedst.
I løbet af dagen vil jeres dreng ikke længere have behov for mælk, men vil i stedet have behov for at få mere rigtig mad, det vil sige mad som skal spises med fingrene eller med gaffel. Om morgenen og inden sengetid kan han supplere med lidt grød på ske, om eftermiddagen kan han suppleres med lidt tykmælk, yoghurt eller lignende og skemaden skal I fortsat give ham, men den anden mad skal han som udgangspunkt selv spise.
Det er meget normalt at børn i 10 måneders alderen lukker munden for maden, skubber skeen, tallerkenen osv. væk. Det skyldes normalt at barnet i denne alder, har behov for at øve sign selvstændighed og det at lukke munden er en måde at vise egen vilje, vise at man er sin egen lille person, men sin egen mening. I mange andre situationer kan I tvinge ham - når han ikke vil ligge på puslebordet og have skiftet sin ble, når han ikke vil have hue, jakke osv. på - så kan I tvinge ham til det, fordi I er stærkere og større end han.
Men lige netop omkring maden kan han sætte egen vilje igennem. I kan ikke tvinge ham til at spise og det skal I heller ikke gøre. Det bedste I kan gøre er at tilbyde ham lidt, sørge for at der er valgmuligheder og så give ham madro.
En plan for dagen til et 10 måneders barn ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme eller sødmælk, sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af kogte ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, pølse, ½ hårdkogt æg, rejer, rød peberfrugt, agurk, tomat osv.
Middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli (uden honning og chokolade) eller lignende, ½ bolle med smør, ost.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Han kan spise det samme som jer og I kan give f.eks. ris eller kartofler moset med lidt sovs og så give stykker af frikadelle, fiskefilet eller lignende ved siden af. Han kan spise lasagne, spaghetti med kødsovs, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, laks med pesto, pangasiusfileter med tomat og parmesan osv. Hvad I nu får af børnevenlige retter. Vand eller sødmælk af kop
Suppleres med en ...
... godnatgrød inden sengetid, mælk af kop
Puttes til natten med en flaske ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske eller I kan vælge at tilbyde flaske tidlig morgen, når han vågner og efterspørger mælk af sig selv.
Prøv når han leger mere med maden end han spiser, at fortælle ham hvad I gerne vil have ham til. "Ikke ned på gulvet, ind i munden skat, mmm mammam smager dejligt, ind i munden med maden.." osv. Hjælp ham også med at spise med både fingre og gaffel. Skeen skal han være ældre for at mestre, men hjælp ham med at supplere med skeen, hvis det er nødvendigt.
Når han bliver træt og mister fokus, så tag ham evt. på skødet og lad ham spise sin mad siddende hos jer. Han udvikler sig rigtig meget og der sker meget med ham i øjeblikket, så han kan godt have brug for at sidde lidt mere på skødet og det kan hjælpe ham til at koncentrere sig til at spise lidt ekstra :o)
Hvis han slet ikke kan kapere mere mad, bliver hys, bare vil ned på gulvet osv. så lad ham komme det og så er han færdig med at spise. Hvis I følger ovenstående plan så går der jo heldigvis ikke ret lang tid før næste måltid tilbydes og så er han måske mere sulten og parat til at indtage lidt mere der. Så lidt og tit er altså bedre end få og store måltider.
Der er ingen tvivl om at jeres dreng tydeligt mærker at I forældre har det svært med at han ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse.... Det er dog meget sjældent nødvendigt:o)
Under alle omstændigheder er barnet sikker på at blive centrum for middagsbordet og det kan jo være interessant i sig selv. Prøv derfor at give ham mad som han selv kan sidde med og prøv at give ham lidt madro. Prøv at tage det roligt, fjern fokus fra hvor meget han spiser, hvor store mængder det er og hvordan han spiser og lad ham så gå lidt igang selv. I løbet af dagen, så lav noget andet imens, tøm opvaskemaskinen, læs avisen osv. så fokus ikke kun er på ham og det at spise, men på noget andet.
Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







