Annonce

Annonce

Svar: Brugen af sut


20. marts 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Helena

Mange forældre tror at en sut er noget der ligesom hører med i pakken af indkøb, når man skal have et lille barn. Når man køber barnevogn, lift, pusletaske, puslebord, vaskefade osv. ja så køber man også en sut. Men det er bestemt ikke alle børn der har brug for en sut, nogen har og det er fint, men mange børn fravælger faktisk sutten og vil kun ammes.

Nogle børn har et enormt stort suttebehov og allerede inde i maven sutter børn på deres fingre. Det er en naturlig ting at sutte, både for at få mad og for at berolige sig selv. Det er således ikke noget der først opstår når barnet har nået en vis alder, børn fødes med en sutterefleks og et behov for at sutte.

Nogle børn kan spise rigtig meget ved brystet og kan på grund af deres suttebehov ligge ved brystet hele tiden og kan have svært ved at lære at sove for sig selv, fordi de forbinder det med at sutte ved brystet, med at skulle sove, at skulle falde i søvn. Her kan det nogle gange være en god idé at give barnet en sut. Amme hende, svøbe hende og putte hende med en sut, så hun falder til ro med den og samtidig lærer at sove i sin lift.

Det at sutte uden at få mad er ofte også gavnligt på tarmsystemet, det hjælper maden og luften igennem systemet og giver på den måde ro i maven. Hvor det at ligge ved brystet hele tiden, kan give øget uro i maven.

Samtidig er det dog også sådan at forskellig forskning har vist at børn der får sut i gennemsnit spiser en gang mindre ved brystet dagligt end børn der ikke får sut. Dette er jo ikke problematisk, hvis barnet i øvrigt spiser tit og tager rigtig godt på, men for de børn som kun lige øger deres vægt minimalt og som er lidt i fare for at komme ud af trivsel, er det faktisk meget problematisk at give en sut.

Nogle børn har så stort et suttebehov at de, hvis de ikke ...


Annonce

... får en sut, i stedet tilfredsstiller deres behov ved at sutte på finger. Et sutte på tommelfinger kan være mere problematisk end at sutte på sut. For det første fordi en tommelfinger jo ikke kan fjernes og barnet kan derfor sutte på finger i årevis (også helt op i skolealderen), for det andet fordi at en tommelfinger er hård og det kan påvirke barnets tandstilling. Det kan derfor være en fordel her at give barnet en sut i stedet for at barnet bruger sin finger.

Der er naturligvis en grund til at det hedder en narresut, på engelsk en pacifier, hvilket jo også er meget sigende i forhold til hvordan sutten bruges.

Det er meget vigtigt at sutten ikke bruges til at holde barnet hen med. Det vil sige, at et barn som vågner fra en lur, et barn som græder, når det bliver skiftet osv. - skal IKKE have sut, men skal lægges til brystet. Hvis barnet bliver holdt hen med en sut, så risikerer man at barnet bruger for meget energi på at sutte på sutten (uden at få mælk ud af det) og når barnet så bliver lagt til brystet, ja så er barnet for træt til at spise nok og falder i søvn.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En sut skal derfor først bruges, når man er sikker på at barnet har spist nok ved brystet, når man er sikker på at barnet har fået mælk nok i maven, har fået den næring det behøver. Det vil i forhold til din datters alder ofte være at hun således vågner fra en lur, ammes effektivt og længe fra det ene bryst, skiftes, ammes fra modsatte side og får en sut og puttes.

Hvis hun har svært ved at holde sutten i munden, så hjælper det nogle gange at trække en stofble igennem ringen på sutten (hvis den har en sådan) og på den måde lave en sutteklud. Det hjælper sutten til at blive liggende ved ansigtet og kan samtidig give lidt tryghed:o)

Håber ovenstående hjælper lidt videre omkring brug af sut.

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce