Svar: Dårlig samvittighed - er den nødvendig?
Kære Frederiks mor
Det lyder rigtig fint det du fortæller og bestemt ikke som om at du skal have dårlig samvittighed :o)
Der er naturligt praktiske ting i hverdagen som skal gøres og nogle gange har man også som mor bare behov for at kunne læse avisen eller et eller andet magasin, så man har noget andet at tale med sin mand om end bleer, afføring og gylp ...!
Frederik har også nogle gange brug for at få lov til at ligge og kigge på verden, bladende der bevæger sig i vinden, solens stråler der laver skygger på væggen, aktivitetesstativets farver og former osv. Det er derfor helt fint at Frederik en gang imellem ligger for sig selv og bare ligger og kigger, det må han gerne :o)
Naturligvis skal han tages op, når han har ligget lidt, han har brug for kontakt, I skal pludre i dialog, han skal nusses, kæles om, kysses, kærtegnes, have mad, skiftes osv.. alt det du naturligvis også gør - men han må altså også gerne ligge lidt for sig selv en gang imellem :o)
I dag kan man meget hurtigt blive fokuseret på at man skal ...
... gøre nogle bestemte ting med sit barn, lege bestemte lege, aktivere og stimulere korrekt efter barnets alder og nogle gange kan man godt glemme, hvor vigtigt det også er 'bare' at deltage i hverdagens rutiner. Frederik er stadig så lille at han ikke kan deltage i din oprydning, rengøring osv. men når han bliver ældre, så vil det være helt naturligt at han er med i disse ting. Han vil elske at være med til at dække bord, tømme opvaskemaskine, bage boller, vaske bil, hænge tøj op, rive blade sammen osv. osv.
At lege, underholde, stimulere og i det hele taget være sammen med sit barn, handler ikke om at man skal pædagogisk stimulere sit barn med legetøj og andre ting tilpasset barnets alder - det er også godt at gøre dette, men nogle gange er det altså ligeså fint, at man bare er sammen og gør de dagligdagsting sammen. Det er vigtigt, fordi det giver barnet følelsen af at være en del af familien og at have værdi - fordi man jo hjælper hinanden :o)
Håber mine tanker hjælper lidt på din dårlige samvittighed, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









