Annonce

Annonce

Svar: Kost til moder under amning


26. april 2004

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Niels

Et stort til lykke med datteren.

Som hovedregel kan en kvinde spise det samme når hun ammer, som hun gjorde i graviditeten. Alt naturligvis med måde, fordi man lidt populært kan sige at det er maden som hun spiser, at hun laver mælk af.

I løbet af den første leveuge, får små børn ofte tynde afføringer, hvilket er helt normalt for deres alder. Det skyldes at mælken løber til og barnet får forholdsvis store mælkemængder og det hænger ikke sammen med noget, som moderen har spist.

Hvis man har mistanke om at visse fødeemner kan have en allergen virkning på barnet, så kan moderen undgå dette fødeemne i en periode på fjorten dage og forsøge igen, for at se hvilken reaktion barnet får.

Når man ammer er det godt at spise en varieret kost med begrænsede mængder fedt og sukker. Det er godt at spise brød, pasta, ris,- altså fødevarer med et højt indhold af kulhydrater. Samt grøntsager og frugt.

Det kan være en god idé at holde lidt igen med især kaffe og også te som er koffeinholdigt. Der findes speciel ammete, som foretrækkes i stedet for storemængder almindelig te. På samme måde bør man undgå store mængder cola.

Fisk er sundt og godt at spise, men når man ammer bør man på grund af højt kviksølvindhold undgå at spise større mængder af følgende fisk: ...


Annonce

... Tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.

Man kan godt spise tunsalat, men store portioner som f.eks. en tunbøf bør man ikke spise, når man ammer. Man kan roligt spise alle andre almindelige spisefisk, både fede og magre fisk.

Med hensyn til alkohol bør dette begrænses, da det udskilles i mælken. Nogle mødre har den opfattelse at barnet bliver mere roligt, hvis hun drikker lidt, men sammenhængen skal nok søges i at det er mor selv som bliver mere rolig og at det smitter af på barnet. Alkohol vil ofte give et mere uroligt og grædende barn.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Stærke krydderier, løg, kål, radiser, vindruer, citrusfrugter, jordbær og chokolade kan hos nogle være årsag til at barnet får ondt i maven og bliver urolig. Det er dog ikke videnskabeligt bevist og derfor bør man som mor prøve sig frem og ikke udelukke noget på forhånd.

Hører man til de kvinder som har en voldsom trang til chokolade efter fødslen, så kan man i stedet for at spise en hel plade marabou, nøjes med 2-3 stykker og så stille og roligt øge dosis, dag for dag, når man ser hvordan barnet reagerer. Det samme gælder med trangen til at spise en skål jordbær,- begynd i det små og se om der kommer en reaktion.

Håber dette gav jer lidt overblik. Held og lykke med den lille pige.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce