Svar: Nedsat appetit skemad
Kære frustrerede mor
Jeg kan godt forstå du føler det forkert at skulle vække din datter om aftenen og spørgsmålet er også om du behøver vække hende, tage hende ind i soveværelset og flytte hende tilbage igen ... Kan du ikke bare give hende en flaske med mme hvor hun er, behøver hun at blive flyttet rundt..? En ting er jo at hun har brug for mælken, hvilket hun lyder til at have, da hun uden problemer drikker 200ml, men noget andet er jo at have behov for at blive vækket og flyttet - og det har hun måske ikke behov for?
Men ellers lyder det som om at I er godt på vej og det er rigtig godt at du er begyndt at tilbyde hende lidt i hånden, som hun selv kan sidde og sutte på. Det er fint med en ristet rugbrødsbjælke, skorpe eller lignende, du kan også give hende en agurk. Skær en skive agurk på 1½ cm, fjern kernerne i midten, så der kommer et hul og sæt så agurkeringen på hendes tommelfinger, så vil hun bedre kunne holde fast i den og sutte på den.
Du skriver at hun nu, knap 7 måneder gammel endnu ikke mestrer at sidde i høj stol .. nu ved jeg jo ikke hvad det er for en stol I har, hvis den er meget glat og hun rutsjer rundt, så skulle du prøve at købe en pude til stolen i stof, så hun bedre kan sidde der. Hvis det handler om at hun mangler styrke i ryggen, så synes jeg du skal få hende vurderet af lægen eller sundhedsplejersken. Det er vigtigt at hun lægges på maven hver dag og at hun triller, strækker sig op på armene osv. og bruger sig selv motorisk rigtig meget. Hun skal være på gulvet og hun skal hos jer, svinges, tumles med osv. - jo mere jo bedre. Det er ikke godt at sidde i skråstol, autostol osv. det styrker hendes mavemuskler - men ikke ryg og nakke ...
Jo mere hun begynder at kunne sidde op, jo lettere og mere naturligt bliver det også at spise, vi andre kan heller ikke spise hvis vi mere eller mindre ligger ned :o) Så hun skal op at sidde i høj stol.
En plan for dagen til en pige på knap 7 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød/øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkeskiver og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til ...
... lur ca kl. 13
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er nu mere og mere den mad I andre spiser. Tilbydes kogte grøntsager som kartoffelbåde, blomkålshoveder eller lignende i hånden, brødskorper osv., vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca. 19.30, sover i sin egen seng.
Sen aften 23-24: Flaske med mme, spises mere eller mindre i søvne og sover videre til næste morgen tidlig.
Det er vigtigt at du forsøger med forskellige typer af grød, frugtmos, grøntsagsmos osv. så hun får forskellige smagsoplevelser dagen igennem. Du kan lave det selv eller du kan købe færdiglavet børnmad, det er helt fint at give hende sidstnævnte - det vigtigste lige nu er at få hende igang med maden.
Det betyder ikke så meget, hvor store mængder der glider ned til hvert måltid, men det er vigtigt at hun får fornemmelsen af at bruge sig selv mundmotorisk, at hun finder ud af at mad er spændende og smager godt og at hun forbinder det at spise med noget rart. Det er også derfor at det er godt, hvis I spiser sammen og hun fornemmer at det at spise er rigtig hyggeligt, det er noget I alle nyder:o)
Hjælp hende med at sutte på et stykke appelsin så hun kan smage hvad det er. Nogle gange skal børn lige nødes lidt for at finde ud af at det her faktisk er ret lækkert og så vil de gerne prøve selv. Sørg også for at hun tilbydes rigtig mad i hånden, skemad osv. inden hun suppleres med mælk, så hun naturligt har mere interesse i at spise.
Og så skal hun naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende noget i hånden fordi hun, som du skriver, godt kan risikere at bide et stykke af. Det er også derfor jeg anbefaler at man giver bløde frugtstykker som en start, f.eks. appelsinbåde, både af blommer, fersken eller lignende og ikke giver f.eks. æble, som meget let knækker og sætter sig fast i halsen ...
Du må holde øje med hende, når du giver hende brødskorper og lignende, når hun har fået det opblødt så meget med spyt at et større stykke kommer i munden, så må du give hende et nyt 'tørt' stykke rugbrød og lade hende starte lidt forfra igen :o)
Det er helt fint, hvis din datter nu sover 2 x 2 timer dagligt, du må så passe tiderne i planen ind efter dette, så det fungerer bedst for jer.
Jeg håber at ovenstående tanker og plan hjælper videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







