Svar: Hvor mange måltider om dagen?
Kære Camilla
Jeg tror faktisk at Simon er smadder sulten, når han vågner om morgenen og derfor bliver så frustreret, når han skal have grød. Det er jo rigtig mange timer, hvor han ikke har fået mad eller noget at drikke ...
Normalt anbefaler jeg at barnet amme eller får flaske 3 gange dagligt i 8-9 måneders alderen og at man først omkring 10 måneder skærer ned til 2 gange dagligt. Jeg anbefaler normalt også at man lægger amning/flaske tidlig morgen, aften og sen aften og fjerner amningerne/flaskerne om dagen fordi det giver mereplads i maven til den rigtige mad.
Som din plan ser ud, så får Simon allerede nu kun 2 x mælk i døgnet og han mangler således enten en amning eller en flaske. Jeg kan godt forstå at du er glad for din nattesøvn og det er også rigtig dejligt, at han nu er begyndt at sove igennem - det er faktisk ret flot med den alder han har, så super for jer. Men, mælken har han fortsat brug for ...
Så du kan overveje om du skal give ham en flaske eller lægge ham til brystet sen aften inden du selv går i seng og lade ham fylde sig op mere eller mindre i søvne, for at se om det kan give lidt mere ro også om morgenen - alternativet er at du simpelthen tilbyder ham en flaske eller lægger ham til brystet, når han vågner kl. 05 - Det er et reelt behov for mælk på det tidspunkt og han vil sagtens kunne spise havregrød til morgenmad, det er jo 2½ time efter ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes/flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud) frisk frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør, ost, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning, da der ...
... jo er givet mælk tidlig morgen
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Puttes til middagslur og du kan vælge at amme her fordi han springer en amning over sen aften. Det kan være mere hensigtsmæssigt at amme efter frokost fremfor inden frokost netop for at give plads til mere mad i maven :o)
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med lidt smør, frugtmos, frisk frugt i hånden, evt lidt flerkornsgrød eller kan så småt begynde med lidt tykmælk med frugtmos, vand af kop
Aften 18: Mere og mere mad der tager udgangspunkt i jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Tilbydes mad i stykker og suppleres fortsat med mos ved siden af - det kan være kartofler eller ris som gives med lidt sovs og så små stykke frikadelle at tygge i, eller en kartoffelbåd i hånden at gnaske i selv. Vand af kop.
Mange børn har derudover glæde af at få lidt grød inden sengetid i denne alder, men det afhænger naturligvis af deres indtag af aftensmad ...
Puttes til natten ca 19.00-19.30 med en flaske mme
Sen aften 23-24: Evt. amning eller flaske, det afhænger helt af dagens indtag af mælk. Som sagt vil de fleste børn på 8-9 måneder have behov for 3 flasker/amninger dagligt og hvis du ammer inden middagslur, så er det fint ikke at tilbyde noget sen aften, da din dreng jo sover igennem allerede - men så bør han få noget tidlig morgen og starte dagen med mælk ...
Jeg håber at min plan for dagen giver et overblik over hvad han har behov for nu og de næste par måneder frem - både hvad angår mælk og rigtig mad :o)
Fortsat held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.