Svar: Omgangssyge - 21 mdr.
Kære R
Det er rigtigt at små børn kan blive dehydreret, hvis de bliver syge med opkastning og diarré. Det er også rigtigt, at Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spæd og småbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder og det er især i efterårs og vintermånederne at man ser rotavirus.
Jeg kan naturligvis ikke garantere at din datter ikke får Rotavirus igen, men da vi nu går sommeren og den lyse tid i møde, så er risikoen mindre og netop fordi hun jo også bliver ældre, så vil hun naturligt bedre kunne tåle at få diarré og kaste op - uden at blive dehydreret. Du vil også i kraft af hendes alder bedre og bedre kunne forklare hende vigtigheden af at drikke lidt, så på den måde arbejder tiden også for dig.
Du skal naturligvis vide, at man kan vaccinere mod rotavirus, du kan tale med jeres læge om hvorvidt det vil være relevant hos jer.
Man kan aldrig sikre sig hundrede procent mod diarré og opkastning, da der findes hundredevis af vira, som giver disse symptomer. Derfor kan det naturligvis ske igen og da du har oplevet din datter blive indlagt og følte det var et overgreb på hende, - ja så har du naturligvis en angst med dig om at det skal ske igen. Det gør utrolig ondt at se sin lille skat være så syg og man føler sig utroligt afmægtig, når man ikke kan forklare hende og dermed hjælpe hende ...
Når man kaster meget op eller har voldsomme diarréer, så er der risiko for at man får væske- og elektrolytforstyrrelser. Altså at der sker en ubalance i vores salt og kalium i kroppen. Man kan som du skriver købe Revolyt på apoteket og jeg mener det er i håndkøb. Det er et pulver som man opløser i kogt afkølet vand og det giver man så barnet lidt af efter hver tynde afføring eller som man nu kan få barnet til at drikke det. Det står på indlægssedlen, hvor meget barnet skal have.
Jeg synes dog ikke at man bare skal give sit barn Revolyt hver gang barnet har lidt tynd mave, eller kaster lidt op, som udgangspunkt må man tro på at barnet nok skal klare det, hvis man ellers sørger for at observere og tilbyde lidt vand og lidt mad. Tal altid med lægen om hvorvidt det er relevant at tilbyde barnet Revolyt.
Hvis barnet er sløj, kaster op, har diarré, feber osv. så er det vigtigste at barnet får væske, altså at barnet får noget at drikke og det kan her være en god idé at tilbyde barnet lidt kogt afkølet vand, evt. ...
... med et par citron eller appelsinskiver i, hvis barnet synes et så smager lidt mere friskt. Man kan også tilbyde barnet lidt fortyndet æblejuice, sød saft, lidt kamillete med sukker eller lignende, det vigtigste er at barnet drikker.
Det er vigtigt at give meget små mænger væske af gangen, hvis barnet drikker for store slurke, så risikerer man at det hele kommer op igen. Derfor meget lidt af gangen og det er også derfor du på sygehuset har fået det råd, at tilbyde lidt af en sprøjte hele tiden. Det kan gøre det lettere at få barnet til at drikke, hvis man har et sugerør eller bruger en legetøjskop eller lignende.
Hvad man skal give barnet at spise afhænger helt af, hvad barnet har lyst til. Ofte vil lidt surmælksprodukt med banan, revne æbler eller lignende være en god idé, men hvis det virker kvalmende på barnet så er det bedre bare med lidt frisk frugt eller friske bær. Kogte ris, kogte kartofler, pasta og lignende kan også give lidt ro i maven, ligesom lyst brød også kan være godt. Nogle gange virker det rigtig godt med lidt let ristet brød og når børn er syge med diarré og opkastning så kan toastbrød og mariekiks komme på tale :o)
Man bør generelt holde igen med den fiberrige kost og forsøge at finde milde fødevarer, sålænge barnets mave ikke fungerer optimalt. Men ellers er det et spørgsmål om at give barnet hvad det har lyst til at spise, om det så er vanilleis - bare der glider led ned, det er bedre end ingenting.
Og oplever man så at ens barn bliver sløv, ikke indtager væske, ikke tisser og i det hele taget virker svær at have kontakt med, så skal man naturligvis have fat i lægen med det samme og finde ud af hvad der så skal til - og nogle gange ender det med indlæggelse.
Hvis det skulle ske for jer igen, at din datter indlægges med dehydrering, så tal med personalet om at du sidste gang skulle give hende vand af sprøjte hvert kvarter og at det var enormt hårdt. Tal med dem om alternativet - at lægge et drop og give hende væske den vej ... Det er jo sådan det er og i jeres tilfælde har de måske skønnet, at det ville være et større overgreb at skulle stikke hende og lægge drop, hvis du kunne give hende væske på sprøjte. Men du kan altid tale med personalet og så finde ud af hvad der er det bedste i den givne situation.
Håber du hermed har fået lidt råd med på vejen og har fundet lidt ro, forsat held og lykke med hende og god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"








