Svar: Kost i vuggestuen
Kære Grete
Nu er jeg jo ikke diætist og kan derfor ikke vurdere kost-sammensætningen på samme måde, som en der er uddannet til dette, men jeg kender dog sundhedsstyrelsens og fødevarestyrelsens retningslininer og mener faktisk også at man som offentlig institution bør lave mad til børn, der følger de officielle retningslinier.
Der er ting i det du fortæller som kan diskuteres og man kan tale for og imod, men der er også ting, som er direkte i modstid med sundhedsstyrelsens anbefalinger og det mener jeg naturligvis er et problem.
Du skriver blandt andet at vuggestuebørnene får rismælk i stedet for rigtig mælk.
Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Hvorvidt det skader så små børn at få de alternative mælketyper tør jeg ikke svare på, men det går i hvert fald imod sundhedsstyrelsens anbefaling. Små børn har brug for de vitaminer, mineraler og proteiner, som de kan få via mælken og barnets kost lever lettest op til det anbefalede indtag, hvis det får mindst 350ml komælk dagligt.
Da du sørger for at give ...
... børnene mælk, yoghurt, sovs osv. hjemme, så får de sandsynligvis deres behov for mælk dækket - men det kan man jo ikke være sikre på at alle børn gør.
Med hensyn til at de i vuggestuen spiser fuldstændig vegetarisk, så behøver det ikke være et problem. Det er dog vigtigt at man er meget opmærksom på sammensætningen af den mad børnene tilbydes og man skal som forældre gøres opmærksom på at børn der lever vegetarisk bør suppleres med en vitamin-mineraltablet.
Man anbefaler faktisk at børn, der lever i familier som spiser vegetarisk efter 1 års alderen tilbydes ekstra tilskud jern, zink, B12 og D-vitamin, fordi netop dette er svært at dække, når man lever vegetarisk.
Derudover vil børn også have behov for ekstra fedtstof, da vegetarkost kan have tendens til at have et for lavt energiindhold og børn vil normalt ikke være i stand til at spise tilstrækkelige mængder. Netop i den periode, hvor børn vokser rigtig meget, er det vigtigt at øge energitætheden i maden ved tilsætning af f.eks. vegetabilsk olie.
Barnets behov for protein kan uden problemer dækkes via æg, mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter og mange grøntsager indeholder også protein. Det er dog vigtigt at spise varieret af disse ting, for at være dækket ind. Og jeg må sige, at det du beskriver lyder jo ikke til at være helt dækkende nok ...
Jeg synes det er super dejligt, at de i vuggestuen prioriterer at lave maden selv og det lyder også til at være dejlige retter. De bager selv deres brød, fokuserer meget på at børn også skal spise grøntsager og det er rigtig godt. At få varm mad og netop tilberedt mad er betydeligt mere lækkert og appetitligt end en madpakke medbragt hjemmefra ...
Men børnene bør naturligvis få mad som følger de officielle anbefalinger og gør maden ikke det, så synes jeg man er nødt til at tage det op. Da du allerede har talt med ledelsen i institutionen, så kunne du overveje om du skulle ringe til sundhedsplejen. Det er sådan at sundhedsplejersker også har konsulent funktion i daginstitutioner og en sundhedsplejerske vil normalt godt kunne tale om kost til børn - ligesom jeg har beskrevet det for dig her og derfor drøfte med institutionen hvad valg de har gjort og hvad betydning det har.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







